0 kommentarer

Stendød af Charlaine Harris

af d. 11. juli 2010
Info
 
Sideantal

318

Udgivet

2010

ISBN

978-87-11-42628-9

Originaltitel

Dead as a Doornail

 

Efter det forrygende fjerde bind “Død for verden” er “Stendød” en tam omgang. Historien stritter i flere retninger og kommer til at virke uforløst. Sookies libido er uigenkaldeligt aktiveret og hun tiltrækkes af flere af mændene i hendes liv. Denne læser har bare kastet sin kærlighed på én bestemt af mændene i Sookies liv og lige netop den flamme får lov at stå og blafre. Alene.

Sookie kæmper både med at komme sig over sin første kæreste, Bill, og over Eric, da nogen begynder at skyde på hamskiftere i Bon Temps. Det går både ud over Sookies ven og arbejdsgiver, Sam, og lederen af varpanterne. Sookie frygter for sin brors liv og kaster sig ud i efterforskningen. Den umanerligt maskuline varulv Alcide dukker atter op og inviterer Sookie med til varulveleder Floods begravelse. Alcide har dog en skjult dagsorden og Sookie ender midt i en varulvefejde om lederskabet i klanen. Man er mildest talt ikke særlig vild med Alcides adfærd, og Sookie tiltrækkes da også af en ny mand. Quinn er dommer i kampen mellem varulvene og han er en helt ny type skifter. En spændende en.

Det bedste ved “Stendød” er, at Sookie nu har fået en virkelig farlig fjende på halsen. Han truer hende ved at more sig over, at hun ikke har nogen beskytter. Det er nok ikke helt rigtigt, vel? Faktisk kunne man godt påstå at Sookie har så mange riddere der gerne vil redde hende, at de er ved at falde over hinanden i natten. Så han kan da bare komme an.

Der skal nok komme gang i sagerne i næste bind. Dette bind bragte så lidt nyt med sig, at det kun bliver til to stjerner. Og så krydser vi ellers fingre for et forrygende bind 6!

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter