0 kommentarer

Stemmerne af Klaus Rifbjerg

af d. 17. juli 2016
Info
 
Sideantal

53

Udgivet

2016

ISBN

978-87-02-14898-5

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

I 2015 mistede Danmark en af sine helt store forfattere, da Klaus Rifbjerg forlod etablissementet, men han efterlod heldigvis mere end 100 bøger, heriblandt den moderne klassiker, ”Den kroniske uskyld”, som nutidige og fremtidige læsere kan få glæde af at læse mange år frem.

Kort før sin død nåede Rifbjerg at godkende og gennemse digtsamlingen ”Stemmerne”, der udkom få dage efter forfatterens død.

Digtene i ”Stemmerne” er skrevet, så hvert digt har hver sin fortæller. Alle disse fortællere er fiktive personer, der alle (i et eller andet omfang) har optrådt i Rifbjergs tidligere bøger. Afhængigt af hvor mange af Rifbjergs tidligere bøger man har læst, vil man kunne genkende personer fra bl.a. ”Amagerdigte” og ”Fut Fut Fut”.

Læseren skal med andre ord være temmelig godt bevandret i Rifbjergs mere end 150 udgivne bøger for at få maksimalt udbytte af digtene i ”Stemmerne”. Denne anmelder har måske tygget sig gennem ca. 15 af Rifbjergs bøger, så jeg kan desværre ikke påstå at have fået det maksimale ud af ”Stemmerne” – og de påvirker naturligvis bedømmelsen af digtene.

Enkelte af digtene forekom lidt malplacerede, eller rettere uforståelige – med andre ord var der digte, jeg ikke kunne se meningen med, f.eks. ”Bordtalen” (side 50):

”Brød: gnnng.
Smør: vidr.
Fedt: mnjeddd.
Sild: knegitz.
Sylte: bløddddrde.
Tunge. Ungfv.
Italiensk salat: gyrglegyrgle..
Leverpostej: kovarpfunk.
Øl: Gøøøøfvrrr.
Snaps: Knips.
Ost: fuzriiitamimurf..
Kaffe: tavr.
Småkager: zzzztsss.

Snnnnnrrrrsnnnnnrrrrrs.
Gop.“

Hvis andre gennemskuer meningen med ovenstående digt hører jeg gerne om det – for jeg forstod hverken meningen eller hensigten med det.

Til gengæld var der en del andre digte, hvor Rifbjerg formår at fremmane stemninger og billeder, som få andre digtere i hans generation formåede at fremmane. Her vil jeg især fremhæve digtet ”Et strandhus” (side 33):

”Her kan jeg sidde og se
Ud over vandet
Her kan jeg sidde
…………
Og kartoflerne
Og jordbærrene
Og hønsene
De dumme kræ

Med deres dumme skepsis
Deres gokkehoved lagt på skrå
Skæl på benene

Jeg si´r de bare
De er trukket op og når foden sættes ned
Så si´r det knæk og knæk og knæk
Og støv
Og et salatblad sjuppevådt
Vissengult
I e hjørne”

Digtene i ”Stemmerne” er af en noget blandet kvalitet. Nogle af digtene var ligegyldige og uforståelige for denne anmelder, hvorimod andre digte begejstrede mig og fik mig til at smile.

Eftersom kvaliteten af digtene er så svingende, og denne anmelder for øvrigt godt kunne være mere velbevandret i det Rifbjergske univers, lander jeg på en middelmådig vurdering af digtene i ”Stemmerne”.

Både nye og garvede Rifbjerg-læsere bør i virkeligheden springe ”Stemmerne” over, for den er faktisk ikke så fantastisk, at man har lyst til at bruge halvanden eller to timer på at læse bogen.

Lån bogen op bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter