0 kommentarer

Stedmorens dagbog af Fay Weldon

af d. 22. september 2009
Info
 
Sideantal

254

Udgivet

2009

ISBN

978-87-11-43417-8

Originaltitel

The stepmother's diary

Udgave

1.udgave

 

For første gang i 30 år har jeg lige afsluttet en bog af Fay Weldon. Mine forventninger inden jeg startede var store, da jeg husker hende som en fremragende skribent. Jeg må indrømme, at lige da jeg startede på bogen blev jeg slemt skuffet, den virkede tung og rodet og jeg var mest oplagt til at finde en anden bog, men så let skal man ikke give op og heldigvis. For når man først kommer lidt ind i bogen, begynder konjekturerne til et falleret ægteskab at vise sig.
Sapho er gift med den 20 år ældre Gavin – enkemand med to børn som Sapho har været au pair pige for. Dette er ikke helt problemfrit, og Sapho letter sit hjerte til sin dagbog.
På et tidspunkt hvor det bliver for hedt, tager Sapho væk for at være lidt alene med sig selv og reflekterer over sin tilværelse. Dagbøgerne afleverer hun til sin mor med strenge formaninger om ikke at læse dem.
Emily, som er freudianer, kaster sig selvfølgelig over dagbøgerne og diskuterer dem med sin måske kæreste Barnaby, som er tilhænger af Jung. Bogen udvikler sig nu til en mosaik af betragtninger af Saphos liv og livet omkring hende, samt de medvirkendes indbyrdes relationer.
En fantastisk bog, som fik mig til at reflekterer over vores tids familiemodeller, så efter 30 års pause kunne jeg godt komme i tanke om at begynde at læse nogle flere bøger af Fay Weldon.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter