0 kommentarer

Statisterne. Erindringer fra Sydslesvig og tanker om den danske arv i landsdelen i dag af Karin Röh

af d. 12. januar 2013
Info
 
Sideantal

180

Udgivet

2012

ISBN

978-87-92573-56-8

 

Sydslesvigeren Karin Röh er født i Slesvig i 1936 og har i sit voksne liv boet i Danmark.

Titlen på hendes erindringsbog, ’Statisterne’, henviser til en sætning, hun læste i bogen ’Da Sydslesvig gik af lave’, som Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig udsendte i 2003.

I denne bog fortæller 27 sydslesvigere født mellem 1925 og 1943 om deres hverdag med de mange rigsdanske funktionærer, der i efterkrigstiden kom til Sydslesvig for at udbrede dansk kultur: ”Vi blev bare benyttet som statister”, skriver en af bidragyderne i bogen.

Karin Röh ser i bogen tilbage på sin egen barndom:
”Tyskerne kaldte os med foragt ’Speckdänen’, mens vi af vore danske lærere kun hørte nedsættende bemærkninger om tyskerne og alt deres væsen. Alt dansk var per definition bedst. Det er klart, at det med denne gensidige foragt måtte være problematisk at opbygge en klar personlig identitet for os børn. Jeg tror nok, at i hvert fald jeg fik opbygget en skeptisk holdning til alt og alle, ikke mindst til fundamentalister i nationale, kirkelige og andre sammenhænge”, skriver Karin Röh i bogen.

Hun erindrer, hvordan hun som barn lærte at holde lav profil i både danske og tyske sammenhænge. Hun husker et sydslesvigsk samfund, hvor danskerne lærte hende at foragte alt tysk, og tyskerne foragtede alt dansk og dem, de anså som forrædere, ’spækdanskerne’.

”De velmenende danske nationalmissionærer var som oftest rodfæstede, stærke personligheder – de var danske på sådan en selvfølgelig måde – og det paradoksale var, at de var af borgerlig observans, mens flertallet af nye ’dansksindede’ sydslesvigere tilhørte arbejderklassen og stemte socialdemokratisk eller senere på SSW”, hedder det i bogen.

Når Karin Röh hører dronningens nytårstale og hilsen til det danske mindretal i Sydslesvig, der med majestætens ord ”så smukt forstår at varetage sin danske arv”, undrer hun sig over, hvor det romantiske billede kommer fra. Karin Röh burde måske som sydslesviger føle sig som modtager af hilsenen, men hun kan hverken genkende den smukke varetagelse af en dansk arv eller det forvanskede billede af Sydslesvig, som hun mener, medierne formidler.

”De danske skatteydere pumper hvert år en halv milliard kroner i at bevare en såkaldt dansk kultur i et område, der i dag et både tysk og lige så internationalt orienteret som de fleste andre moderne samfund. Det gav mening at tale om at være dansksindet lige efter krigen, da 100.000 mennesker ønskede at tilslutte sig Danmark”, skriver Karin Röh.

Hun spørger, hvem der har en interesse i at værne om en særlig dansksindet sydslesvigsk identitet i dag – ud over de lokalpolitikere, hun mener, har en interesse i at få fingrene i danske skattekroner.

Karin Röh er bogen igennem kritisk over for det danske mindretal, som det ser ud i dag, og hun er kritisk over den halve milliard danske skattekroner, der hvert år tilflyder Sydslesvig, hvor der i hendes optik kun er ganske få rigtige dansksindede tilbage.

Bogen er også fyldt med personlige kommentarer og postulater, der mangler underbygning, og det er synd, når hun netop også har mange gode pointer og tør at sige noget, der bliver imødegået med tavshed (et typisk fænomen i Sydslesvig). Som erindringsbog er ’Statisterne’ dog ikke uinteressant.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter