0 kommentarer

Station 87 vejrer mord af Ed McBain

af d. 6. september 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

189

Udgivet

1965

Originaltitel

Give the boys a great big hand

 

En gadebetjent finder et sæt store mandehænder i en taske ved et busstoppested og leder nu efter et lig. Eller en temmelig handicappet mand.

Afdelingen for forsvundne personer har ikke et bud på hvem hænderne kan tilhøre, men de har et par fotos af en frodig kvindelig stripper, der har været forsvundet i et halvt års tid. Billederne vækker en vis interesse, men bringer dem ikke videre.

Der skal en del omveje til, før man næsten tilfældigt finder ejermanden. Ikke helt tilfældigt, sagen med stripperen viser sig at få betydning.

For ikke at gentage sig selv vender McBain sagen lidt på hovedet, disker op med et par amputerede hænder og lader betjentene fare handlingen rundt efter deres ejermand. Hvilket er det store problem, for det bliver en lidt tåget fægten rundt. Som titlen siger ‘vejres’ der mord, og det kunne der være kommet meget mere ud af. Det er imidlertid en fejl der ligger i oversætterens hænder, for originaltitlen er mere passende. Samtidig kører Carella lidt på kanten af det troværdige, da han kommer i et ret umotiveret håndgemæng med en kollega i vagtlokalet.

Fornyelse er som regel en god ting, men her i ‘starten’ af forfatterskabet er det som om McBain prøver rammerne for meget af, hvorfor der slides ret meget på personerne. Eller også er det et tegn på den proces forfatteren selv gennemgår i forsøget på at lære egne figurer bedre at kende. I hvert fald får man ikke her indtrykket af den rolige og afbalancerede Carella, som i det lange løb skal blive seriens bærende hovedperson.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter