0 kommentarer

Standede talenter af Morten Sestoft

af d. 18. marts 2015
Info
 
Sideantal

773

Udgivet

2014

ISBN

978-87-93068-99-5

 

Denne samtidsroman er forfatterens debutbog. Omdrejningspunktet er ægteparret I.B. og Lisbeth, der bor med deres børn – sønnen Lex og datteren Emilie – i den fine del af Vedbæk, på Immortaliastien! På denne vej bor udelukkende “pæne” mennesker som ikke har meget til overs for menneskene uden for denne adresse. Bogen igennem konfronteres vi med denne holdning til omverdenen og de velhavende folks sammenspiste metoder til at snyde alt og alle for egen vindings skyld. Bl.a. følger vi en kommende medicinalvirksomheds vej til kollaps – godt hjulpet af pengemændene som beredvilligt “hjælper” det unge firma i gang. Børnene tager afstand fra forældrenes livsførsel, men bruger dog løs af pengene, som de ser deres voksne “forbilleder” gøre.

Vi følger flere familier og deres daglige liv, men når aldrig til bunds i emnerne. Vi befinder os hele tiden på overfladen, og selv om forfatteren rører ved mange ting og skitserer problemer, kommer vi aldrig længere ind i noget af det. Vi befinder os hele tiden på overfladen af alt, og romanen bliver med sine godt 700 sider for mig 500 sider for lang. Den er et af beviserne på manglende gennemlæsning fra redaktionens side. Den burde i min verden være skrevet om i hvert fald et par gange. Ikke spændende og alt for mange fejl.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter