0 kommentarer

Stålets vilje af Joe Abercrombie

af d. 13. november 2004
Info
 
Sideantal

645

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-16405-3

Originaltitel

The Blade Itself

 

Voksenfantasy hvor knive, næver, køller og kølige bemærkninger flyver om ørene på mennesker, magikere og ædere i den middelalderagtige verden Adua. Jeg er totalt med og “Stålets vilje” får uden tøven får kastet fem stjerner i nakken.

I Adua er verden et yderst voldeligt sted delt op i stater, som indædt slås om magt og ære, internt og med hinanden. Vores usandsynligt brogede persongalleri tæller blandt andet adelsmanden Dan van Glokta, som i sin ungdom var en formidabel fægter i Unionen. Han bliver taget til fange i en af de utallige krige og tortureret i to år før han bliver sat fri forkrøblet og ødelagt. Nu arbejder han selv som inkvisitor for Unionen. Om nogen ved han hvordan man får folk til at snakke. Han ved bare ikke hvorfor han gør hvad han gør. Unionen er et stærkt opdelt klassesamfund, hvor man fødes ind i en bestemt klasse og det afgør normalt hvad man kan opnå i livet. Men købmandslavet har været dygtige til at tjene penge og den interne magtbalance er ved at tippe, hvilket nogen af de gamle adelsfolk ikke har tænkt sig at lade fortsætte. Unionen er et grådigt, slapt, og sensationspræget samfund fyldt med intriger.

Logen Nifingre – også kaldet Blodnier – kommer fra Nordmarken, en del af Adua, hvis befolkning er opdelt i klaner og som helt klart går ind for at slå først og spørge bagefter. Forudsat at der er nogen tilbage at spørge. Han er en rendyrket kriger og kommer i starten af bogen væk fra sine kammerater da de overfaldes af ‘fladpander’ en race der minder Tolkiens Uruk-Haier; rendyrkede, tobenede dræbermaskiner. Han føler sig kaldet og begynder at bevæge sig mod syd, hvor han møder Den første mager (troldmand) Bayaz, som er ved at samle et hold der tydeligvis skal på en mission, som mageren dog ikke afslører meget om. Ingen tvivl er der om, at det nok skal blive voldeligt og at nogen kommer til at lade livet.

Disse og flere andre mænd og kvinders veje krydses og der bygges sikkert og med fast hånd op til nogle gigantiske sammenstød i Adua på flere fronter.

“Stålets vilje” er spændende fra start. Det er voldeligt som bare pokker og ligner til dels noget vi kender fra vores egen fortid blandet op med fantasyelementer. Der er jo ikke noget som en god gammeldags krigerkamp med tænder og næver, men magerne – troldmænd – er jo – undskyld udtrykket – magiske at læse om. Som tidligere nævnt findes der også fladpander og ædere, nogle klamme væsener, som ligner mennesker, men som ikke lige er sådan at slå ihjel selv om man stikker sine knive godt og grundigt i dem.

Jeg er totalt tændt på det her. “Stålets vilje” har elementer der minder om Ringenes Herre af Tolkien, men udover at gåturene i “Stålets vilje” aldrig er kedeligt langtrukne, fordi de hele tiden brydes op af kampe, har den også den store force, at den er sjov. Især hvis man er til vildt truende underspillede bemærkninger .

Næste bind i trilogien kan ikke komme hjem til mig hurtigt nok.

Første bind i serien: Den første lov

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter