0 kommentarer

Spurvenes sky af Takashi Matsuoka

af d. 7. november 2005
Info
 
Sideantal

398

Udgivet

2005

ISBN

87-7714-752-9

Originaltitel

Cloud of sparrows

 

Kombinationen af gammeljapanske samuraiskikke og moderne Hollywood-fortælleteknikker har aldrig været mere vellykket. I “Spurvenes Sky” malplaceres tre amerikanere fra det vilde vesten i Japans forunderlige verden, der er på randen af sammenbrud efter flere tusinde års storhed.

Matsuoka tegner en smuk og troværdig atmosfære i 1880’ernes små japanske fyrstedømmer, med magtbegær, bål og brand, had, kærlighed og masser af samuraisværd. De beundringsværdige og respektfulde, men også meget gammeldags værdier tages under kærlig hånd i bogen, der af og til har sine humoristiske indfald, når japanerne selv indser deres fastlåste og langsommelige bånd til fortiden. De vestlige lande banker på porten og truer med moderne geværer og kanonkugler, mens landets shogun sidder og drikker te med sine samuraier og tænker på at begynde at tale om, hvad de skal stille op.

Selv om “Spurvenes Sky” i stor udstrækning er en fortælling om forskellen på øst og vest, moderne rifler mod kortrækkende sværd, så er det også en hyggelig skildring af mere personlige skærmydsler som forelskelse, meditation, bagvaskelse og varmblodig hævnakt af den slags, der driver folk om på den anden side af jordkloden.

Hovedpersonerne har ikke meget mere dybde, end en kravlenisse, men det gør ikke bogen større skade, da det først og fremmest er handlingen og de umulige situationer, der driver værket.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter