0 kommentarer

Spor 83 af Fiston Mwanza Mujila

af d. 12. oktober 2017
Info
 
Sideantal

222

Udgivet

2017

ISBN

978 87 7151 258 8

Originaltitel

Tram 83 - oversat af Rikke Mai Pohl

Udgave

1. udgave

 

“Ved De, hvad klokken er?”

Sådan lyder det evige refræn i denne jazzede, rablende, myldrende roman, der mestendels udspiller sig på på musik-, drikke- og horebulen Spor 83 i det fiktive, afrikanske mineområde, Bystaten, som er underlagt selveste Oprørsgeneralen.

Stilen er form uden indhold, musik uden melodi, liv uden mening og er med en vis ret blevet sammenlignet med Coltranes syrede improvisationer.

“Ved De, hvad klokken er?”

Ja, du læste rigtigt: Form uden indhold. Vi følger forfatteren Lucien, småforbryderen Requiem, Divaen, Mortal Kombat og et antal andre særprægede personager, der ikke foretager sig meget andet end at bælle en masse koldt øl, guffe saftige hundespyd, chille til tvivlsomme toner, grave efter diamanter og især, især da, knalde med de evigt villige ællinger (helt unge piger) og alenemødre (ret unge piger), som alle ugenert fremviser deres bøftomatbryster og er ude på at score en skilling..

… og derfor konstant afbryder mændene ved deres flaskefyldte borde med det evindelige spørgsmål:

“Ved De, hvad klokken er?”

“Spor 83” er fascinerende, inciterende, møgirriterende. Romanen har været nomineret til Man Booker-prisen og Prix du Monde, men vandt sigende nok ikke. Man skal ku’ li’ weird jazz for at være med her. Hvilket både er en anbefaling og det modsatte.

“Ved De, hvad klokken er?”

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter