0 kommentarer

Splinter i blodet af Ashley Dyer

af d. 22. januar 2019
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

380

Udgivet

2018

ISBN

9788772041018

Originaltitel

Splinter in the blod
Oversætter: Ninna Brenøe

 

Kriminalassistent Ruth Lake har travlt med at fjerne alle spor og bevismaterialer, inden hun kort efter vender tilbage til gerningsstedet, planter sine fingeraftryk i huset og ringer til politiet og melder, at hendes chef inspektør Greg Carver er blevet skudt. Hvad er hendes rolle i skuddramaet, og hvorfor vikler hun sig ind i løgn på løgn, alt i medens hun går sine egne veje? Ruth og Greg arbejdede tæt sammen i en sag om en seriemorder, og stod over for et gennembrud, kunne det vær udløseren til skuddet, eller er det noget rent privat.

Splinter i blodet er første bind i en ny krimiserie af Ashley Byer, i Storbritannien har andet bind ‘The Cutting Room’ allerede set dagens lys. Bag synonymet Ashley Byer gemmer der sig de to forfattere Margaret Murphy (1959) der har en række psykologiske spændings- og politikrimier bag sig, samt Helen Pepper (1964) underviser i politiarbejde på Teesside University og uddannet retsmediciner og analytiker, hun har skrevet en del bøger om politiarbejde.

Man kan godt mærke at bogen er skrevet af folk med indsigt i efterforskning, og det virker som om der er lavet grundig research inden for botanikken. En meget fængslende bog med et godt plot, der ikke lige lader sig afsløre. Der var lidt med makkerparret, hvor jeg manglede noget mere info, for at få dem helt ind under huden, men er sikker på at de to damer har skrevet sig varme. Jeg havde en god læseoplevelse og vil glæde mig meget til næste bog, som jeg tror bliver endnu bedre.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter