0 kommentarer

Splejsen på Gl. Kongevej af Torben Gammelgaard

af d. 11. juni 2005
Info
 
Sideantal

214

Udgivet

2005

ISBN

87-638-0113-2

 

Let komiklitteratur om tre københavnersingler i 30erne. “Splejsen på Gl. Kongevej” er læst i løbet af nulkommafem. Nogle af afsnittene er så underholdende, at man får lyst til at læse højt for større forsamlinger, men om man vil huske bogen, er tvivlsomt. Forfatteren har en stor trang til at fortælle i stedet for at vise, og det gør anmeldelsen af bogen lidt lunken.

“Splejsen på Gl. Kongevej” handler om Herman, Charlotte og Otto, som bor i samme opgang, alle er i 30erne og singler. Der fortælles lidt om deres job, barn- og ungdom og kærestesituationen, og det virker måske lidt indholdsløst i længden. På den måde kan man vel sige, at bogen og den generation den beskriver, spejler hinanden ganske fint.

Er romanen alt i alt lidt vel let, er historierne om den brystfikserede Otto til gengæld så komiske, at man kan æde den indvending. Otto har ikke så meget fornemmelse for de finere ting i livet. Vokset op uden far og passet af sin sexfikserede morfar, der underholdt knøsen med skrøner om alle de kvinder han i sin tid mødte på verdenshavene, har Otto fået et forhold til det andet køn, som er lidt ensidigt. For nu at sige det mildt. Socialt er han ikke rigtig velforvaret og hans selvopfundne show i folkeskolen, der ender med – endnu – en session hos skolepsykologen, er klappe-på-lårene-humor af fineste stof. Ingen tvivl om at Torben Gammelgaard har et skærpet, humoristisk blik for typer:

“Axels forældre var folkeskolelærere. De talte altid om social retfærdighed og bandede stadig over den topskat, Axels far for nogle år siden skulle efterbetale, som følge af nogle sideløbende keramikkurser, han havde afholdt. Faren havde herefter afholdt kurserne sort. Som forældrene sagde, så fordelte de nu i stedet selv goderne til dem, der virkelig havde brug for det. For eksempel købte de altid deres julegaver på Kvinde-smedjen på Christiania. Særligt gav de jerntingesterne til folk, som de vidste, ikke var til den slags autentiske klenodier. De kaldte det social oplæring.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter