0 kommentarer

Spirit bind 4 af Will Eisner

af d. 11. februar 2019
Info
 
Sideantal

94

Udgivet

1981

ISBN

87-562-1888-5

Originaltitel

The Spirit, dansk oversættelse og tekstning: Mogens Dalgård ; redaktion: Jens Peder Agger

 

Eisner demonstrerer igen og igen sin overlegenhed med den lethed hvormed han får ’fortalt så meget på så få sider’, som der står i en lektørudtalelse. Alle Spirit historierne i de danske samlinger er syv sider lange. På syv sider kan Eisner nå at udtrykke sin sociale indignation, han kan omforme klassiske eventyr hvor Spirit når at have en birolle – som når han næsten redder Askepot, og Eisner kan udtrykke en bittersød samfundskritik uden at tale med store karikerede bogstaver. Forbrydere forsvinder, de har søgt tilflugt i kloakerne, hvor de har levet i skjul i årevis. Et skjul værre end noget fængsel, men dog alligevel selvvalgt. I et paradoksalt udtryk for manglende klarsyn forsøger Spirit at overtale dem til at tage et par år i fængsel i stedet for at hensygne som kloakrotte. Det er klassisk Eisner, både smukt og brutalt i samme nu.

Ofte kommer Spirit enten for sent – skurkene er for længst over alle bjerge, eller han bliver bare en slutparantes i en historie, hvor han reelt ikke når at opklare forbrydelse, kun vidnerne og læseren har fået det hele med. Spirit optræder også i rollen som den regelrette helt, ham der med udspekuleret snilde og et skævt smil spiller skurkene et pus – der er bare det aber dabei, at Eisner ofte lader skurkene gokke Spirit i nakken til slut.

Med i dette bind er historien om hvordan detektiven Denny Colt blev til The Spirit. Lidt som Batman er han superhelten uden superkræfter, men at han faldt i en gang kemikalier og blev erklæret død for så at genopstå som The Spirit, det minder unægtelig en del om Batmans ærkefjende Jokerens oprindelse. Sammenlignet med Batman er har Spirit dog mange flere handlingsmæssige facetter, og uden at være direkte akademisk, behandler den mange af livets tunge temaer.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter