0 kommentarer

Spirit bind 3 af Will Eisner

af d. 6. december 2018
Info
 
Sideantal

93
Carlsen

Udgivet

1980

ISBN

87-562-1855-9

Originaltitel

The spirit, dansk oversættelse og tekstning: Mogens Dalgård

 

Alt fra forsiden til indholdet i denne tredje Spirit samling er kunstnerisk og fortællemæssigt eminent udført. Hos Eisner er der højt til himlen, og alligevel rammer han himmelsk højt. Historierne i dette bind er nærmest perfekt udvalgt. Den bittersøde retfærdighed driver fra siderne i de første fire historier hvorefter perspektivet zoomer lidt ud og der males med en bredere palet. Spirit får altid ram på skurkene, men retfærdigheden rammer ret poetisk vor helt i baghovedet som en boomerang. Eisners sociale indignation lader ikke bare fascismen inficere sin helt, selvom Spirit i et åbenhjertigt interview med Eisner viser kraftige fascistoide tendenser.

Afslutteren ’Spirits jul’ kan man selvsgat sagtens undvære, – selv Eisner bliver for sentimental når julen står ford døren, men forlaget har en trumf ærmet, for albummet rundes af med en samtale mellem Eisner og hans hovedfigurer. Kriminalinspektør Doolan, Spirits eneste ven, besvarer til slut fanpost, og her demonstrerer Eisner endnu engang sit kunstneriske vid og sin evne til at lege med både læser og fortælleramme. Når man tager i betragtning af hver historie kun er syv sider lang, er det sjældent at så mange følelser og fornemmelser blevet fortalt på så få sider. Mesteren Eisner forstår at åbne op for en tegneseries ellers firkantede billedrammer.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter