0 kommentarer

Spilleren af Fjodor Dostojevskij

af d. 8. juli 2003
Info
 
Sideantal

216

Udgivet

2000

ISBN

87-00-38396-1

Originaltitel

Igrok

 

”Her på hotellet ved man at jeg tilhører ‘generalens suite’. (…) Alle her anser generalen for at være en hovedrig russisk magnat. Allerede inden middagen nåede han blandt flere andre opgaver at give mig to tusindfrancsedler som jeg skulle veksle. Jeg vekslede dem på hotellets kontor. Nu vil man anse os for millionærer, i hvert fald i en hel uge.”

Et blandet selskab befinder sig på kur- og spillestedet ”Roulettenburg”. Vores fortæller, Aleksej Ivanovitj er huslærer for selskabets frontfigur, den forgældede general. Mademoiselle Blanche; den unge sorthårede skøge er ude efter generalen og de penge hun ved han vil arve efter bedstemor Babusjka, der ligger for døden i Moskva. Ja, og så er der Polina. Polina Aleksandrovna, som Aleksej (fortælleren) efterstræber, men som har et finansielt og/eller følelsesmæssigt udestående med den arrogante franskmand de Grillet. Hun står også til at arve Babusjka. Englænderen, den elegante og hovedrige, men en kende generte Mr. Astley, synes også at holde sig i nærheden at Polina.

”Spilleren” er et psykologisk portræt af gamblermentaliteten, skrevet som en medrivende historie om kærlighed. De to ting er for Dostojevskij sider af samme sag, nemlig sagen om driften, lidenskaben, besættelse og sindssyge.
Typerne er godt beskrevet, og til tider er de ustyrligt morsomme. Jeg grinte højt (det plejer jeg ikke at gøre når jeg læser), da hele selskabets kærlighedskautionist, den døende, og sindsygt rige Babusjka pludselig dukkede op i fuld vigør, og gik fuldstændig og aldeles amok og bersærk ved roulettebordet.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at se ”Spilleren” opført på et rigtigt teater. Alternativt vil jeg lade en eller anden krænke mig (eller min udkårne), så jeg kan kræve satisfaktion og true med pistolduel på åben gade…

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter