0 kommentarer

Spil for mig Zorbas af Nikos Kazantzakis

af d. 14. august 2001
Info
 
Sideantal

315

Udgivet

1954

ISBN

87-419-7479-4

Originaltitel

(Oversat fra svensk) Spela för mig Zorbas

 

En kedelig østers med en fremragende perle. “Spil for mig Zorbas” handler om en tør englænder der arver et stykke land på Kreta. På vej til øen får han selskab af Alexis Zorba, der faldbyder sig som minekyndig arbejdskraft. Zorbas personlighed er historiens perle.
Den visne brite tager ved lære af Zorba og forvandler sig langsomt hen mod slutningen af bogen. Zorba er nemlig alt det, han ikke er: Grov, frisindet og ikke bange for at vise sine følelser.

Zorba lever et simpelt liv. Frodige kvinder, god mad, hårdt arbejde, dans og musik er de eneste råvarer. I udkanten af den lille landsby på Kreta påvirker han sin nye arbejdsgiver, dag for dag, over det år bogen varer. Spil for mig Zorbas viser tydeligt, og uden omsvøb, øboernes mentalitet og appetit på livet.

Det er synd at Zorba bliver omgivet af ligegyldige lokationer og skiftevis absurde og kedelige situationer. Festivitas, mordbrand og fulde mænds eskapader ebber ud i det rene ingenting. Beskrivelsen af arbejdet i minen bygger op til noget interessant mod de sidste kapitler, men også her kastes læseren i en skakt af antiklimaks. Synd.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter