0 kommentarer

Sov dukke Lise af Kirsten Holst

af d. 24. august 2001
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

187

Udgivet

1989

ISBN

87-553-1711-1

 

Et lig bliver fundet og jagten indledes på morderen.
Hovedpersonen i “Sov dukke Lise” er den tidligere kriminalassistent Niels Høyer, som nu har slået sig på at finde stjålne biler for et forsikringsselskab. Han finder liget af en ung kvinde i en bil, og Høyer kan ikke holde næsen for sig selv og bliver naturligvis involveret i sagen.

“Sov dukke Lise” er så gennemført fyldt med klicheer, at det i sig selv er lidt af et kunststykke. Høyers fornemmelse for kriminalsager er så uoverbevisende, at man som læser må knibe sig selv i armen – for hvor mange gange er det lige, at man har hørt historien om den gamle snu ræv, som altid har noget oppe i ærmet?

Prikken over i’et er dog, at Kirsten Holst gør noget som efter min mening, stilistisk set, er fuldstændigt utilgiveligt i en kriminalroman. Men det kan jeg ikke afsløre her, for så ville jeg gøre noget utilgiveligt anmeldermæssigt set!

“Sov dukke Lise” får en hel stjerne, for hun fik mig alligevel til at læse den færdig.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter