0 kommentarer

Sort Hvid af Liza Marklund

af d. 12. marts 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

414

Udgivet

2011

ISBN

978-87-638-0836-1

Originaltitel

Du gamla, du fria

 

Endnu en bog i serien om Annika Bengtzon – som jeg har læst lidt on/off, forstået på den måde, at jeg har mange af de tidligere bøger til gode.

”Sorthvid” fangede mig ikke rigtigt – måske fordi jeg har hægtet mig på serien på et sent tidspunkt og mangler en del baggrundsviden om Annikas privatliv og tidligere meritter.

Bogen har to hovedtemaer – det ene en række kvindemord nær Stockholm, som Annika sætter sig for at løse – men pludselig kastes tema nummer to ind i manegen: Annikas mand Thomas, som er på konference i Nairobi kidnappes nær Somalia og Annikas prioriteter må laves om.

Umiddelbart to ganske fine temaer til en krimi – men for mig var det lidt rodet at gå fra den ene historie til den anden, især fordi historierne ikke passer sammen.

Jeg blev også lidt små-irriteret over at skulle høre om Thomas’ appetit på andre kvinder og hvordan det påvirkede Annika og børnene – og mange af episoderne omkring kidnapningen, Annikas rejse til Afrika og forhandlingen med kidnapperne var lidt langt ude – især afsnittet omkring penge-overleveringen var noget søgt, og flere gange tænkte jeg, at “denne scene laver hun kun for at øge spændingen”.

En krimi er for mig mest spændende, når man slår tankerne fra og lader sig forføre af plottet og handlingen – og det lykkedes ikke for mig at blive forført af denne bog.

Derfor kun 2 stjerner fra mig. Det er ikke en bog, der bliver stående på min hylde til et senere gensyn, den sendes straks i cirkulation med håb om, at den lander et sted, hvor den bliver mere værdsat.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter