0 kommentarer

Sort engel af Kjell Ola Dahl

af d. 7. juli 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

328

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7053-156-6

Originaltitel

Svart engel

 

Bogen starter ret brat med, at en mand er fundet skudt på Grønlands Torg i Oslo, det viser sig så at være en politimand ved navn Ivar Killi. Kriminalkommissær Gunnarstranda bliver sat til at lede efterforskningen af mordet på Killi, dette til mange af de andre betjentes store fortrydelse. Gunnarstranda har nemlig tidligere indberettet Killi og dermed været den indirekte årsag til, at Killi længe har været sygemeldt. Gunnerstranda er dermed voldsomt upopulær og møder stor modstand blandt kollegaerne i forbindelse med efterforskningen. Bl.a forsvinder vigtigt bevismateriale både fra den dræbtes lejlighed og også fra politihuset, dette stiller selvfølgelig Gunnarstranda i et dårligt lys.

Sideløbende med mordefterforskningen følger vi også sagen om en forsvunden advokat, som kriminalkommissær Frølich (Gunnerstrandas tidligere makker) leder. Som sagerne skrider frem knyttes de to sager langsomt sammen.

Jeg har ikke læst de tidligere 4 bøger om makkerparret Gunnarstranda og Frølich, jeg er dog blevet nysgerrig efter nogen forhistorie om deres tidligere samarbejder, for der antydes mange spændinger mellem de to. Handlingen er ganske god, og det hele knyttes på god vis sammen til sidst i bogen, jeg mangler dog en meget afgørende ting i en bog af krimi-genren nemlig spænding! Bogen er ganske enkelt ikke spændende, men bare en efterforskning der følges. Så jeg fik ikke, hvad jeg forventede med en krimibog, der omhandler bandekriminalitet, mord, pengeafpresning og rivalisering i politiets egne rækker og derfor må bogen nøjes med 2 stjerner. Den er dog værd at læse og ville som almindelig roman have fået en stjerne mere.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter