0 kommentarer

Sorgens ild af Jerker Eriksson & Håkan Sundquist

af d. 4. oktober 2011
Info
 
Sideantal

446

Udgivet

2011

ISBN

978-87-11-41926-7

Originaltitel

Hungerelden

 

På højde med Stieg Larsson, bedre end Kepler! Store ord i september, javist, men Eriksson & Sundquists krimisuite om Victoria Bergmans Svaghed er også usædvanligt vellykket. Dette skrevet af én, der kun lige har slugt anden del, “Sorgens ild”, i to store mundfulde – men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at bind 1 om “Kragepigen” må være forrygende, og jeg aner ærlig talt ikke, hvordan jeg skal bære mig ad med at vente på afslutningen, der kommer i 2012.

Et antal indvandrerdrenge er blevet myrdet, men det kan ikke rigtigt hidse nogen op. Især ikke, da der sker et usædvanlig bestialsk mord i Stockholms bedre borgerskab. Et knivdrab, hvor ofret efterfølgende parteres som et dyr, og morderen bruger en malerrulle til at overmale væggene i mandens lejlighed. Med hans eget blod.

Snart står det klart, at mordet har rod i et søle af menneskets mørkeste sider. Pædofili og incest. Grimme hændelser på en kostskole. Et netværk af magtfulde mænd, der hjælper og beskytter hinanden. Modne kvinder med lig i lasten… Men tryk avler som bekendt modtryk. Jægerne bliver de jagede. Mord følger på mord.

En sammenbidt kriminalkommissær Jeanette Kihlberg, tredjegenerationsstrisser, og hendes muntre makker Jens Hurtig skal rede de spegede tråde ud. De får hjælp af psykologen Sofia Zetterlund, hvis egen fortid er mere end dyster. Og som til overflod har et forhold til Jeanette.

På side 98 er plottet kogt ind til få ord: “Overgreb på børn… Fra først til sidst handler alt om det.” Nemlig! Og fra start til slut er bogen hamrende modbydelig. Deprimerende. Drønspændende.

Som hos Stieg Larsson er birollerne de mest interessante; det er originalt at placere en person med multibel personlighedsspaltning centralt i efterforskningen – på begge sider! Og som hos Kepler er opskriften kvikke sceneskift, masser af action og sproget holdt i nutid, hvilket øger dynamikken.

En dansker har skam også fundet vej ind i handlingen. Holstebrosvinet. Som voldtager en 12-årig pige og er så ekstremt frastødende med sin behårede krop og svedige stank af ammoniak, at hun uvilkårligt tænker: “Danmark er helvede på jorden.” Tja, måske.

Oversætter Michelsen serverer et par klassiske bøffer undervejs: På dansk siger vi succesfuld, ikke fremgangsrig. Fritter, ikke pommes. Bidragydere, ikke donatorer. Ellers flyder sproget fint derudaf.

Skynd jer, Lindhardt & Ringhof: Bind 3 ventes med længsel!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter