0 kommentarer

Sorgenfri af Jo Nesbø

af d. 11. maj 2016
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

468

Udgivet

2009

ISBN

978/87-7053-339-3

Originaltitel

Sorgenfri

 

Brask og rap norsk krimi, med et ualmindeligt kringlet plot – samt en hovedperson man ikke kan andet en værdsætte højt. Harry Hole er en kliché – dygtig alkoholiseret politibetjent med rod i privatlivet, den formel har fungeret mange gange før, men Hole har lige lidt mere menneskelighed. Han får sagt ting som han med det samme fortryder, Nesbøs trick er at stoppe dumhederne på Holes privatfront før læseren begynder at tage sig til hovedet. Hole er troværdig, og så er han netop ikke kedelig som sin ‘kollega’ Martin Beck.

Troværdigheden skal dog ikke bruges som et stempel på forsiden af ‘Sorgenfri’, for bogens krimiintriger er meget komplekse og alle tråde løber sammen til sidst. Plottets to hovedårer er dels opklaringen af en stribe bankrøverier, og efterforskningen af et selvmord på en sigøjnerinde, som Harry lige har været i seng med.

Han fortæller ingen om affæren med afdøde og efterforsker på egen hånd, og snart begynder selvmordet og bankrøverierne at krydse baner.

Der er en fængslet sigøjnerboss, der sidder for bankrøveri, som Harry tyer til for at få hjælp, og som tilfældigvis er han i familie med Harrys afdøde elskerinde. Man skal være villig til at sluge flere af den slags sammenfald, hvilket det anbefales enhver krimilæser at gøre, for ‘Sorgenfri’ er en fængende oplevelse. Bedre end sidste bind ‘Rødhals’, ja, næsten på højde med ‘Kakerlakkerne’, der indtil videre er seriens bedste bind.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter