0 kommentarer

Soprangalop af Simon Grotrian

af d. 5. november 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

56

Udgivet

2008

ISBN

978-87-21-03344-6

 

Simon Grotrian har engang sagt, at den, der læser hans digtsamling, må give den et år til først at åbne sig for læseren, derpå bundfælde sig. Et år er omtrent den tid, det tager at skrive samlingen og ganske givet, har han ret. Spørgsmålet er, om der ligger så megen skønhed og visdom i digtene, at de er den lange læsetid værd.
Men fordybelse, tid og tålmodighed er bestemt nødvendige indgange til lyrik og særligt til Grotrian, som i hvert fald ikke i “Soprangalop” giver mange digte med en umiddelbar åbenhed overfor læseren.
En enkelt undtagelse er måske digtet s.23:

”POETENS KODE”

”Jeg ønsker at huske/ de kommende ord/ som et vandfald/ der bindes om nakken.// Jeg ønsker at glemme/ de ord, der forfølger mig/ uden at vente/ på takken.// Jeg ønsker at svinge/ med eddikeøjne/ som nåle/ der afslører stakken.”

Nakken/ takken/ stakken giver et lydmæssigt swing og tempo, som binder verselinjerne sammen til en helhed, der ikke kendetegner resten af digtene.
Sprogligt spilles der på mundheld som “at give uden at forvente tak” og “at finde en nål i en høstak”, og det kan være utroligt befriende i et patosfyldt lyrisk univers at se en forbindelse til det mere prosaiske sprog, som man derpå genkender og ser forvandlet.

Jeg synes, der er en overordnet monotoni og lukkethed over samlingen, som kunne være gjort mere levende med nogle brud i kraft af de figurdigte, Grotrian mestrer på sin særlige måde. Eller en klingende god sætning, som fik lov at skille sig ud og stå og tindre.

Dog er der små pudsigheder, som for eksempel at titeldigtet “Soprangalop” ikke rummer ordet soprangalop i selve digtet; det skal derimod findes i et andet digt. Det samme gælder digtet med den fantastiske titel “Snetelefon”.
Og så selvfølgelig det tilfældige eller ikke tilfældige, at initialerne SG går igen fra forfatter til titel.
Som altid hos Grotrian og mange andre lyrikere er der fine og underfundige ord at smage på: soprangalop, stjernemarmelade, ballerinablomster, kanelforretning og snetelefon, hvilket minder om at digte lige såvel kan smages og høres, som de kan forstås.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter