0 kommentarer

Sommerlys og så kommer natten af Jón Kalman Stefánsson

af d. 4. april 2012
Info
 
Sideantal

268

Udgivet

2010

ISBN

978-87-90524-83-8

Originaltitel

Sumarljós og svo kemur nóttin

 

Kjartan og Dávid er et par stoute mandfolk, der arbejder på Brugsens lager i en islandsk provinsby. Lageret er anlagt oven på ruinerne af en gård, der brændte ned, da bonden satte ild på hele pivtøjet i raseri over, at konen muntrede sig med hans halvbror. Alle omkom; bonde, kone, bror, børn og dyr. Nu begynder der at ske sære ting på lageret. Det er, som om der går nogen rundt; et par tunge fodersække vælter ned og er ved at tage livet af Kjartan; elpærerne sprænges én efter én; en stige falder til jorden. Men voksne mænd tror da ikke på spøgelser, vel? Hvordan får man fortalt nogen om de uforklarlige tildragelser…

“Skal vi indrømme at vi er idioter?” er en af de otte fortællinger fra et lille, islandsk landsbysamfund. Alle rene perler, kreeret af Nordens måske mest usædvanlige og originale forfatterstemme, Jón Kalman Stéfansson.

Stéfansson er en sjov fætter, der altid har en ræv bag øret, når han skriver. Samtlige historier emmer af humor og lune, men tag ikke fejl; de underliggende temaer kan skam være alvorlige nok. For eksempel i “Verdens undergang og beslægtede begreber,” hvor forfatteren med kirurgisk præcision foretager en både smertefuld og saftig obduktion af utroskabens anatomi. Smil gennem tårer.

Kvinderne er rene vulkaner, smukke, barske og til tider eksplosivt lystne. Mændene forekommer mere sagtmodige, men det stille vand kan som bekendt også gemme på store dybder. Som nu den succesfulde direktør for trikotagefabrikkan, der pludselig begynder at drømme på latin. Eller splejsede Jónas med de gennemsigtige hænder og det letpåvirkelige sind, som egentlig helst ville fordybe sig i egnens rige fugleliv, men som af respekt for sin afdøde far, politimanden, beslutter selv at blive politimand, endskønt hverken evnerne eller modet er til stede.

“Sommerlys, og så kommer natten” er et smukt tag-selv-bord generøst dækket op med lækre anretninger fra vort nordlige broderfolk. Her er masser af skæve smil såvel som pragtfulde dybsindigheder. Og alting er raffineret bundet sammen af Stéffanssons helt særegne stil:

“Astronomen slukkede sin computer, spiste lidt havregrød og lagde sig til at sove, det blæste fra nord og sneede i bjergene. Vi tog uldsokker på, tænkte på lunt wienerbrød, angst og en kande kaffe.”

Eller denne her:

“Da Kjartan var først i tyverne, overtog han driften, hans far mistede højre arm i en høblæser, det lød ikke godt, og siden dengang har han aldrig kunnet holde tæt nok om sin kone.”

Tre gange har Stéfansson været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Nu må de sgu snart se at få gjort noget alvorligt ved det!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter