0 kommentarer

Sommerlys og så kommer natten af Jón Kalman Stefánsson

af d. 23. april 2012
Info
 
Sideantal

268

Udgivet

2010

ISBN

978-87-90524-83-8

Originaltitel

Sumarljós og svo kemur nóttin

 

“SOMMERLYS OG SÅ KOMMER NATTEN” kan, med sine otte selvstændige afsnit, næppe genreplaceres som gængs roman. Ikke desto mindre udgør den et sammenhængende hele, idet disse enheder som en slags skæbnefortællinger igen og igen griber ind i hinanden.
Alt holdes og kædes sammen af et “vi” – Er det en alvidende pluralis majestatis-fortæller? Er det landsbyens kollektive bevidsthed, der intet overser i det lille samfund?
Bogen starter med en “prolog”:

“(Nu var vi lige ved at skrive at landsbyens egenart lå i at den var uden egenart, men det er vist ikke helt rigtigt. . Men det ser ud til at vi på et bestemt område adskiller os fra andre landsbyer – her er nemlig ingen kirke. Og heller ingen kirkegård. . Ellers er der intet interessant at fortælle om os. . Vi vil ikke berette om hele landsbyen, vi går ikke fra hus til hus, det vil du ikke kunne holde ud, men her vil dog med garanti blive fortalt om det begær som knytter dage og nætter sammen, . og nu går vi i gang, her kommer det, munterhed og ensomhed, mådehold og meningsløshed, liv og drøm – ja, drømme.)”

Dermed er scenen sat for burlesk-poetiske beskrivelser af dagliglivets små og store, trivielle og fantastiske hændelser i et lille afsides islandsk samfund.
Overrumlende ofte spiller døden en rolle i disse vi-fortællerbeskrivelser, som en grundstemning ligger bevidstheden om døden gennem hele bogen.

“(Hvad var meningen med mit liv, spurgte vores tante på dødslejet, vi åbnede munden for at svare, men så døde hun, for døden er stadig et stort skridt foran os. . ” Dette sat i relief til det lovede “liv og drøm – ja, drømme”.

Mennesker mødes – et tema, bogen beskriver med mange variationer; f.eks. i mødet mellem den valkyrieagtige sundhedsarbejder Thuridur og gårdmanden Benedikt.

“Hun smiler, stærke, lige tænder, røde læber, men han ser det kun ud af øjenkrogen, vil ikke sende hende et sideblik, hun ville kun opfatte det som interesse, det er på grund af næsen der rager frem af ansigtet som en vigtig erklæring. . Det er forklaringen på at Benedikt altid ser direkte frem for sig og tidligt fik ry for at være standhaftig, selvsikker, viljestærk.”

En perlerække af forunderlige personkonstellationer og begivenheder oprulles i dette univers, beskrevet i et mageløst poetisk, svævende sprog. På ingen måde en læse-let-bog. Det er ikke vanskelige ord, der bevirker, at læseren må give sig god tid, men sætningsbygning og tegnsætning. Ofte er der temmelig langt mellem punktummer. S – giv tid og nyd!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter