0 kommentarer

Sommeren uden mænd af Siri Hustvedt

af d. 15. juni 2011
Info
 
Sideantal

221

Udgivet

2011

ISBN

978-87-92494-31-3

Originaltitel

The summer without men

 
Bogens hovedperson, den 55-årige Mia, er forfatter. Da hendes mand, Boris, ønsker at holde en pause fra deres forhold – “Pausen var fransk med glat, blankt, mørkeblondt hår” – bliver Mia indlagt med diagnosen “reaktiv psykose, hvilket betyder, at man virkelig ER sindssyg, men ikke ret længe”.

“Den banale historie – det, at den hver dag gentages indtil bevidstløshed af mænd, som pludselig eller hen ad vejen opdager, at deres tilværelse ikke behøver at være sådan, og derefter går i gang med at frigøre sig fra den aldrende kvinde, som har passet dem og deres børn i årevis – dæmper ikke lidelsen, jalousien og ydmygelsen, som overvælder dem, der bliver forladt. De forsmåede kvinder.”

Mia tager til sin hjemby Bonder, hvor hun, den prisbelønnede digter, får et sommerjob – hun underviser 7 teenagepiger i poesi. Der er problemer med mobning pigerne imellem, og specielt en af pigerne har det hårdt i gruppen.

I Bonden bor Mias mor, og Mia tager sig af moren og lærer også flere af hendes veninder at kende, specielt knytter Mia et særligt venskab med den 94-årige Abigail. I flokken af gamle kvinder er der også problemer: kroppens og hjernens forfald – men her er ingen løsninger bortset fra døden.

I nabohuset bor den unge familie, Lola og Pete og deres to små børn – Pete er opfarende og råber og skriger, Lola og børnene søger tilflugt hos Mia.

Bogen beskriver, hvordan der i alle faser af livet er problemer: teenagere/mobning, det unge par/skænderier og utryghed, det midaldrende par/trang til pause og momentan sindssyge (man tvivler aldrig på, at de stadig elsker hinanden), de ældre kvinder/forfald og død. Mia, der selv har store problemer i sit liv kommer på mange måder til at være en katalysator og hjælp for stort set alle bogens personer. Lidt (for) fantastisk, at hun har dette store overskud midt i sin egen sygdom og krise.

“Sommeren uden mænd” var mit første bekendtskab med Siri Hustvedt. Sprogligt er bogen i top, den er skrevet med intelligens og humor og den flyder godt i de afsnit hvor vi ser tingene gennem Mias “hverdagsøjne”. Men når hun filosoferer og citerer, og skriver med den mystiske NN bliver den lidt for “akademisk” og tung at læse, og jeg føler en distance til Mia – hvor hun andre steder som modsætning henvender sig direkte til læseren.

Man lærer Mia at kende som en sympatisk, åben, stolt kvinde med stor livserfaring og visdom. Der er megen substans i bogen, og selv om det ikke er en tyk bog, er det ikke en bog man lige sluger. Tværtimod er der afsnit, man må tilbage og læse igen. Den tager fat på mange alvorlige og altid aktuelle problemer.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk
Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter