0 kommentarer

Sommerbarn af Kirsten Myers

af d. 13. februar 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

315

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-14313-3

 

Sikke en roman – stærk, ubærlig og med en desværre evigt gyldig historie.

Romanen foregår i den tid, hvor jeg selv voksede op – i 60’erne. Anne bor i Østjylland med sin far og mor og sin storebror og sin farfar på en stor gård. Uadtil: en ganske almindelig familie i en ganske almindelig by.

Men Anne har et ubærligt liv. Hun er kun blevet født, fordi hendes lillesøster Vibeke døde – og i enhver ordentlig familie skal der være en dreng og en pige. Anne er ikke i tvivl om, at hun ikke er et ønskebarn.

Lille Anne går alene med sit mindreværdskompleks, der bliver fodret hver dag – forældrene overser hende, broderen tæsker hende og de andre elever og lærerne mopper hende.

Det var en anden tid dengang – hvis det er svært at være anderledes i dag – var det endnu vanskeligere i 60’erne, hvor samfundet ikke var gearet til at opdage forsømte og misrøgtede børn. Stakkels Anne – man har sådan lyst til at skærme og beskytte hende.

Udadtil ser alt fint og godt ud. Moderen går i Ghita-Nørby-mode, når der er gæster og faderen er også en Fandens Karl, når der er publikum på. Men i dagligdagen handler det om druk, og det bærer barndomshjemmet præg af. På hver deres vis misrøgtes Anne og hendes storebror med store og ubærlige konsekvenser for dem begge.

Det er Kirsten Myers debutroman, og når man debuterer med en sådan bog i en alder af 56 – må læseren op at stå, når man giver applaus. Godt gået.

Bogen fik mig til at huske børn, der havde det svært i min egen barndom – hvilken historie har de mon haft med sig – og hvad er der blevet af dem i livet. Samtidig gav bogen mig gang på gang deja-vu til min egen skoletid med gymnastikposer , børnefødselsdage, øgenavne og utilgivelig mobning (ordet og begrebet fandtes ikke dengang.

En fantastisk bog i et ligefremt og enkelt sprog, der på en sober og respektfuld måde fortæller historien om psykisk og fysisk terror – om et lille barn, man gjorde fortræd.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter