0 kommentarer

Som små soldater af Gertrud Tinning

af d. 6. november 2018
Info
 
Sideantal

286

Udgivet

2013

ISBN

987-87-11-38398-8

Originaltitel

Som små soldater

Udgave

1. udgave, 2. oplag

 

Sikke en dejlig bog!

Gertrud Tinning er helt ny for mig og så vidt jeg har fundet frem til, har hun kun skrevet denne ene voksenroman, der udkom i 2013.

Bogen foregår umiddelbart efter anden verdenskrig, og vi møder den unge Ingeborg, der sælger togbilletter på Helsingør station. En dag sidder to små forsømte børn på 2-3 år i den kolde ventesal helt uden mor og far. Da de stadig sidder der, da Ingeborg skal låse stationen af, ringer hun til politiet for at få dem til at komme og hente børnene. Desværre har politiet ikke tid, så Ingeborg må tage de to børn med hjem for at aflevere dem næste morgen på politistationen.

Politiet mener, at Ingeborg har forkludret det hele ved at tage børnene med hjem, og de to børn bliver sendt på børnehjem og senere på åndssvagehjem, fordi de ikke har noget sprog og ikke opfører sig som normale børn. Ingeborg besøger børnene både på børnehjemmet og åndssvagehjemmet og knytter sig til dem.

Ingeborg er forlovet med Jørgen, der ikke kan forstå, hvorfor Ingeborg ikke bare kan glemme de to børn og koncentrere sig om ham og deres kommende bryllup. På egen hånd beslutter Ingeborg sig for at finde de to børns forældre, og det kommer til at ændre hendes liv.

Bogen har sin helt egen stemme, men kommer til at holde uendeligt meget af Ingeborg, og hendes behov for at finde de to børns forældre bliver også læserens behov. Flere steder sidder man og hepper. Godt gået Ingeborg.

Bogen er samtidig et tidsbillede på,hvordan man levede i efterkrigstiden og på, hvad der blev forventet af en ung kvinde. Uden at røbe for meget, er datidens syn på børn født udenfor ægteskabet og ikke mindst på de såkaldte ”tyskerbørn”, børn født af danske kvinder, der havde forelsket sig i tyske soldater et centralt tema i bogen.

En rigtig fin fortælling med fine portrætter og samtidig en handlingsmættet spændingsroman. Jeg håber virkelig at se mere fra forfatterens hånd.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter