0 kommentarer

Som sagt af Hans Edvard Nørregård-Nielsen

af d. 12. juli 2009
Info
 
Sideantal

195

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-08609-6

 

“Som sagt” er en erindringsbog, der handler om Hans Edvard Nørregård-Nielsens barndom og opvækst i det jyske. Bogen fortæller om en hverdag, der for os i den yngre generation virker en smule fremmed, men alligevel tegner bogen et billede af et Danmark, som man godt kan genkende.

I starten af bogen befinder Hans Edvard Nørregård-Nielsen sig i Italien, hvor han tænker tilbage på sin barndom. Tankerne flyver tilbage til en tid i Vestjylland, hvor der aldrig var penge til overs og hvor arbejdsdagene var lange og hårde. Til gengæld fortæller bogen også om en tid, der på nogle områder var mere sorgløs og hvor der måske var et større menneskeligt overskud end der er i dag, hvor samfundet er blevet rigere økonomisk.

På mange måde er “Som sagt” en god bog. Sproget er stilfærdigt og nøgternt, men ikke kedeligt. Læseren bliver fastholdt fra første til sidste side, og det er svært at lægge bogen fra sig, og jeg vil helt sikkert læse denne bog igen en anden gang.

Jeg anbefaler varmt “Som sagt” fordi bogen både er velskrevet og overbevisende, og jeg ser frem til at læse flere bøger af Hans Edvard Nørregård-Nielsen i fremtiden.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter