0 kommentarer

Som om vi aldrig rigtigt fandtes af Rikke Dahl

af d. 21. marts 2019
Info
 
Sideantal

471

Udgivet

2019

ISBN

978-87-406-5323-6

Udgave

1. udgave 1. oplag

 

Rikke Dahl kender en, som kender en, og så fik Gunnar Staalesen læst manuskriptet til ’Som om vi aldrig rigtigt fandtes’, og han var imponeret, og sådan kan en forfatterkarriere altså starte. Jeg var også imponeret!

Christin bliver en dag ringet op af en barndomsveninde, der fortæller hende om to dødsfald i deres hjemby i Jylland. Den ene er en fælles veninde, som er død af kræft, mens den anden var en ven fra gymnasietiden, som blev fundet død i en grøftekant. Det får Christin til at rejse tilbage til hjembyen, hvor hun ikke har været i de 20 år der er gået, siden hun blev student. Da hun opsøger en af venin­derne fra gymnasietiden, der viser sig at være forsvundet, slår hun sig sammen med en journalist, og prøver at få redet trådene ud.

Godt nok er det en debut, men Rikke Dahl skriver som en rutineret spændingsforfatter. Det er netop fremragende komponeret, som Staalesen har bemærket. Gennem skiftende fortællere går det lang­somt op for læseren, at noget grusomt er hændt en skæbnesvanger aften for 20 år siden, men hvad? En klike i gymnasiet er bogens omdrejningspunkt, og med små flash backs til den aften, hvor gym­nasiebandet ’Smalltown Empire’ spiller koncert i en lokal klub, får vi løsningen bid for bid.

Rikke Dahl skriver utrolig godt og indlevende. Hun får tricket et eller andet i mig der gjorde, at jeg flere gange kom til at tænke på min egen gymnasietid og blev mindet om mørke vinteraftner i min barndom. Ligeledes fremmaner hun den melankolske stemning man får, når man træder ind i barn­dommens hjem hos flere af bogens personer, der er blevet hængende i byen. Som at træde ind i en glemt tidslomme. Som at træde ind i sit eget barndomshjem.

Det er de underligste ting der kan gøre indtryk, men det er måske alligevel ikke så sært, når en bog bliver skrevet med et så stort litterært overskud. En lille passage om hvordan Christin får øje på sin hånd, som der er noget mærkeligt ved, blev hængende i mine tanker gennem bogen. Ligesom pas­sagen med et par fugle der kæmper om et brød. Den måde det bliver flettet ind i handlingen er så elegant og fint.

Det er en virkelig unik debut, som jeg var helt opslugt af. Man kan ikke undgå at blive berørt af handlingen, berørt af de misforståelser der langsomt går op for bogens personer; misforståelser og handlinger, der har haft indvirkning på resten af deres liv. Jeg blev ligeledes ramt af det jordnære plot som efterhånden er en sjældenhed i genren. Det er ondt med ondt på, og det er lige til sidste side. Bliv på jorden og i genren, så forbliver jeg en trofast læser.

Skulle jeg endelig sætte en finger på noget, så har det altid irriteret mig, når forfattere opdigter en ny avis eller steder. Prøv dog at lave en aftale med en eksisterende avis, eller skriv ’en af landets førende aviser’, eller noget i den stil. Og når historien starter i København, hvorfor må vi så ikke høre, hvilken jysk by resten af historien foregår i? Men det ændrer nu ikke så meget for mig: ’Som om vi aldrig rigtigt fandtes’ er en af de bedste thrillers jeg længe har læst!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter