0 kommentarer

Solsorten af Lars Kjædegaard

af d. 8. juni 2008
Info
 
Sideantal

301

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7994-904-1

 

Trilogien om Poul Helweg, der i samtalestedet Ærligt Nærvær giver sin ærlige mening til alle der vil høre eller føler for en uforpligtende samtale, startede med i 2005 med den anmelderroste “Montebello”.

I 2006 blev den fulgt op af “Thelma”, der høstede knap så mange roser som forgængeren, da den selvsagt blev sammenlignet med “Montebello” der overraskede mange i sin form. Men kigger man isoleret på “Thelma” så var, og er den stadig meget underholdende og en rigtig god historie.

I 2007 udkom så “Solsorten”, som er tredje og (desværre) afsluttende bind.

Thelma og Poul Helweg er kærester og venter barn, og sideløbende får Poul mulighed for at prøve sine evner af som parterapeut i samtalestedet Ærligt Nærvær, hvor Gurli og Gorm henvender sig. Det er nyt for ham, men gennem sin ærlighed lykkedes det alligevel at komme frem til et resultat. Seancen går faktisk så godt, at han og Thelma inviteres til middag hjemme hos parret.
Det passer dog ikke rigtigt Thelma. Hun synes der er for meget kakkelbord over familien, og hun får hjemve og på vej hjem i bilen slår hun op med Poul.

Herefter kommer der virkelig gang i den. Thelma føder lidt senere barnet, hvilket bærer en overraskende og morsom hændelse med sig. Udover det involveres Poul i et projekt gennem Helsingør Kommune, hvor sundhedsministeren deltager. Han bliver så begejstret for Poul Helwegs facon, og inden Poul ved af det har han Statsministeren, og på skift alle ministrene på besøg i sit samtalested.

Selv om ingen navne nævnes er det ikke svært for læseren at genkende de enkelte, selvom de får lidt ekstra detaljer tilføjet deres personer, gør det kun det hele endnu mere morsomt.

Ideen med det hele er, at de skal lære at spænde af. Den slivovitz (stærk brændevin) drikkende Statsminister er så begejstret for Poul Helwegs teknik, og inden længe er han og Poul fortrolige, og Poul har pludselig indflydelse langt ind i magtens korridorer.

“Solsorten” er god og hamrende humoristisk, og hvor er det bare ærgerligt at det er sidste bind.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter