0 kommentarer

Solens sidste stråler af Lars Rambe

af d. 26. januar 2018
Info
 
Sideantal

351

Udgivet

2017

ISBN

9788793618046

Originaltitel

Solens sista strålar

oversætter: Daniel Lundgaard

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Solens sidste stråler er en hæsblæsende politisk thriller med afsæt i Nairobi og Stockholm. Per Strand sendes til Kenya gennem organisationen Swecorp, hvor ham skal varetage politiuddannelsen. Hans lokale kontakt politiinspektør David Lokot, er blevet plantet i af sin chef, efter et drab på en politiker. Politichefen har forsøgt at slå det hen som car-jacking, men David er overbevist om at der ligger mere bag. Men i et korrupt og betændt miljø er det svært at vide hvem der er ven og hvem der er fjende. Et drabsforsøg på Per og David viser at der er noget i gærder, og da Pers ven journalisten Frederik dukker op med familie, prøver de tre mænd sammen at rede trådene ud. Tråde der strækker sig til Stockholm hvor udenrigsministeren forbereder en prestigefuld østafrikansk konference, trods Säpos udtrykkelige anbefaling om at aflyse. Spørgsmålet er om de kan nå at stoppe de terror angreb der ser ud til at være undervejs.
Det er en spændende bog, der beskriver en helt anden kultur og sproget gør at jeg følte jeg befandt mig i Kenya og var tilstede midt i handlingen. Jeg har dog været meget glad for bogens person indeks. For først et stykke inde i bogen fik jeg styr på det store persongalleri af afrikanske navne. Jeg tror også det var en af årsagerne til at jeg havde lidt svært ved at komme i gang med bogen, selv om den er velskrevet, for da jeg fik styr på hvem der var hvem, kunne jeg ikke lægge den fra mig igen. Solens sidste stråler er den første af Lars Rambes bøger der er kommet på dansk, men jeg vil se frem til at flere bliver oversat. Ud over en god læseoplevelse fik jeg også en ny musikoplevelse, idet jeg har for vane at søge på den musik bøgerne henviser til, og i dette tilfælde blev det Gwen Guthries med “nothin’ goin’ on but the rent”.

Lån bogen på biblioteket.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter