0 kommentarer

Solens folk af W. Michael Gear Og Kathleen O’Neal Gear

af d. 25. december 2008
Info
 
Sideantal

645

Udgivet

2008

ISBN

978-87-21-03308-8

Originaltitel

People of the Owl

 

Endnu en gang tages vi med tilbage til en anden tid, en fjern tid, i dette femte, men uafhængige bind af Gear’ serie om Amerikas urbefolkning.

Ved bogens start møder man den unge Mudderhvalp, der hele livet har haft rigeligt at leve op til – Uden nogensinde at formå at gøre nogen tilfredse. Han lever af de simple glæder og af sin nysgerrighed, indtil der en dag vendes op og ned på hans liv. Et tragisk dødsfald gør nemlig, at han fra den ene dag til den anden må indvies som mand, overtage magtpositionen som sin klans Taler, og lige pludselig være mand til ikke mindre end to kvinder, der ikke ønsker at have noget med ham at gøre. Med meget få allierede og en hel del fjender skal han begå sig i en voksen verden, og tage et tungt ansvar på sine skuldre.
Og for at gøre det endnu bedre er han særligt udvalgt til at udkæmpe en vigtig kamp på det åndelige plan – Og derigennem træffe valg, der vil påvirke fremtiden for et helt folk.

En rigtig fin bog, hyggelig og fyldt med kærlighed og venskab; intriger, mord og bekymringer. Den er anderledes end de første bøger – Plottet føles ikke på samme måde blot som noget man har læst før, hvilket er forfriskende. Hyggelig læsning når man har tid til at fordybe sig i et lille indianerunivers!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter