0 kommentarer

Solen og hendes blomster af Rupi Kaur

af d. 23. februar 2019
Info
 
Sideantal

248

Udgivet

2018

ISBN

978-87-11-90297-4

Originaltitel

The sun and her flowers (på dansk ved Julia Lahme)

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Rupi Kaur er født i Indien, men bor nu i Canada, hvor hun har boet en del år.

I 2014 brød hun igennem den litterære lydmur med digtsamlingen ”Mælk og honning”, der høstede meget fine anmeldelser og blev en international bestseller.

På trods af de fine salgstal nåede jeg aldrig at læse forfatterens første bog, men har nu taget revanche og har valgt at læse Kaurs anden bog, der også er en digtsamling, der har fået titlen ”Solen og hendes blomster”.

”Solen og hendes blomster” er kort fortalt digte og tekster, der handler om sorg, om at føle sig fortabt, om at huske på sine rødder og om at finde sin indre styrke frem efter at være blevet forladt. Det burde sådan set være tekster, som de fleste af os burde kunne relatere sig til – hvem har ikke prøvet at have hjertesorg eller at føle sig lidt fortabt?

Sandt at sige er der også flere af teksterne, som selv den mest debile læser vil kunne forholde sig til og relatere sig til. Bogen rammer bredt – meget bredt. Teksterne er så overordnede, at digtene aldrig rigtig nåede at krybe ind under huden på denne anmelder. Udover det synes jeg egentlig også, at de fleste af teksterne fremstår noget til den banale side – næsten så de kommer til at virke som om de er skrevet af en teenager, der står på tærsklen til det rigtige voksenliv.

Måske er jeg bare gammel og træt i mit midaldrende ansigt, måske har jeg bare begyndende senil-demens der betyder, at jeg ikke kan se det fantastiske ved denne digtsamling. Denne bog var ganske enkelt for banal og simpel til min smag. Det er ikke det samme som, at forfatteren ikke kan skrive, for det kan hun faktisk godt, det er bare udtryk for, at denne bog ikke lige var noget for mig.

Jeg lander på 2 stjerner, jeg er lidt skuffet over denne bog, men ikke mere skuffet end, at jeg dog læste bogen færdig uden at falde i søvn.

Et eksempel på et banalt digt findes på side 74 og hedder “Utaknemmelig”:

“Når sneen falder
længes jeg efter græs
når græsset gror
går jeg hen over det
når bladene ændrer farve
trygler jeg om blomster
når blomster springer ud
plukker jeg dem”

Måske ikke dårligt som sådan, bare noget jeg ville have forventet af en teenager, ikke af en voksen.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter