0 kommentarer

Solar af Ian McEwan

af d. 25. juni 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

389

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-09333-9

Originaltitel

Solar (engelsk)

 

“Solar” er på mange måder en typisk Ian McEwan-bog – og det er ikke dårligt ment – tværtimod.

Bogens hovedperson er Michael Beard, der er højtuddannet, har været gift og skilt hele 4 gange. Ved bogens start følger læseren Beards 5. ægteskab, der mildest talt skranter fordi konen er ham utro – og det er selvsagt ikke noget Beard synes om – han er jaloux og kan ikke affinde sig med, at det for en gangs skyld ikke er ham, der er på vej til at bakke ud af forholdet.

Ved første øjekast virker Beard som en ganske almindelig mand, men som bogen skrider frem, ender man som læser med at fatte mindre og mindre sympati for Beard.

Det skyldes bl.a. at Beard ikke behandler sine omgivelser særlig godt – han er faktisk ikke særlig sød ved sin kone, han stjæler fra sine kolleger og han er generelt ligeglad med andre mennesker.

Det med at stjæle fra sine kolleger spiller en væsentlig rolle i bogen – lad os bare sige det sådan, at Beard forsøger at stille sig selv i et bedre lys ved at stjæle andres arbejde.

“Solar” handler både om Beards privatliv og arbejdsliv – og på trods af, at det lyder som en kedelig cocktail er “Solar” faktisk en ganske hæderlig bog, der hæver sig over gennemsnittet. Sproget er nøgternt og fint, og man kommer som læser ind under huden på bogens personer.

“Solar” er en spændende bog, som jeg gerne anbefaler andre at læse.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter