0 kommentarer

Sofies verden af Jostein Gaarder

af d. 9. september 2014
Info
 
Genre
Sideantal

542

Udgivet

1995

ISBN

87-14-13102-1

Originaltitel

Sofies verden

 

Kære Jostein Gaarder

I din kendte og elskede bog ”Sofies verden”, møder vi, som titlen siger, Sofie. En dag Sofie kommer hjem fra skole, har hun modtaget et brev med et enkelt spørgsmål; Hvem er du? Bagefter et nyt brev med et nyt spørgsmål; Hvor kommer verden fra?

Sofie bliver så påvirket af disse spørgsmål, at hun begynder at undre sig over sig selv og den verden hun lever i. Det hele bliver endnu mere forvirrende da et postkort til Tilde Møller Knag, addresseret til Sofie, dukker op. Alt dette fører til et filosofikursus – breve til Sofie der introducerer hende til filosofiens tænkere og deres tanker. Lige fra naturfilosofferne til de græske filosoffer til tænkere i middelalderen op igennem renæssancen helt frem til nu.
Og så er der jo alt det med Hilde. Men det er alt for indviklet at forklare i et brev, så det skal læses.

Jeg gik i gang med din bog første gang om ca. 12-13 årig, men jeg fattede hat og briller af den dengang og gav op på din fortælling inden jeg nåede side 50. Nogle år senere så jeg filmen i skolen og tænkte at jeg skulle give den en chance til, hvilket først blev nu, og jeg elsker den!
Jeg elsker hele præmissen for historien, og det er virkelig kreativt fundet på, men jeg tror grunden til at jeg nu kan sætte pris på Sofies Verden især skyldes den undervisning om videnskabelig teori jeg har modtaget på universitetet, har gjort mig mere modtagelig for at forstå din historie bedre.
Så selvom jeg synes at Sofie til tider er dybt uforskammet, så vejer hele det samlede indtryk af din bog så højt at det nu er blevet til en af mine favoritbøger. Og så er det jo også lidt fedt at man kan bruge din bog som opslagsværk, som følge af registeret bagerst i bogen.

Venlig hilsen

Louise H.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter