0 kommentarer

Sofie Amalie Moth og Christian 5. af Carl Ewald

af d. 5. juli 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

211

Udgivet

2007

ISBN

978-87-11-31433-3

 

Allerede som 16 årig bliver den kønne Sofie Amalie den nyudnævnte konges mætresse (en ældre betegnelse for elskerinde) og hun flytter ind i en lejlighed tæt ved slottet. Kongen kommer dagligt forbi og de får snart et fortroligt og tæt forhold. Efter en tid ophøjes Sofie Amalie til Grevinde af Samsø og får dermed også en plads ved hoffets sammenkomster. Hvor svært det end må være for dronningen at komme i anden række, så trækker hun sig blot tilbage og lever et tilbagetrukket liv væk fra hoffet.

Jeg synes alt i alt det er en ok bog, handlingen fænger (om end stilfærdigt) fra første side, hvor man hører om Sofie Amalies forældres liv. Generelt er der mere handling i denne bog, end den anden jeg har læst fra samme serie “Danske dronninger uden krone”. Udgangspunktet for Sofie Amalie Moths historie ligner til forveksling “Kirstine Munk og Christian d. 4” skrevet af selv samme forfatter. Begges mødre længes efter at få deres døtre godt gift, således at de selv kan opnå en højere status. Ingen af kvinderne kan betegnes som værende videre sympatiske og har adskillige lignende karaktertræk. Når det er sagt kan man derimod ikke drage sammenligning mellem de to hovedpersoner. Sofie Amalie er en i høj grad mere indtagende person, som man kun kan synes om, hvilket var modsat med Kirstine Munk.

Noget der dog trækker kraftigt ned i min samlede vurdering, er sproget. Dette er så tungt at læse, at jeg næsten ikke har orket tygge mig igennem den. Havde bogen være skrevet i en mere moderne tone, så have jeg klart været mere positiv, men bogen vil jeg tro, fremstår som da den blev udgivet i 1906, bare med et nyt omslag.

Citat fra bogen, side 11:
“Nu går jeg til slottet,” sagde han. “Hans majestæt har hovedve. Det kommer af al den latin, tænker jeg. En lærdere konge sad aldrig på Danmarks trone. Han sidder og gransker i sit kabinet, mens dronningen morer sig.”
“De siger at dronningen er dig ond,” sagde hun.
“De siger sandt,” svarede doktoren. “Hun har en, hun vil have i min plads, men kongen er mig god og lader sig ikke besnakke. Allenfals ser jeg lige ud og gør min pligt, så får det gå, som det kan. Vogt huset vel, og vær god mod fader.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter