0 kommentarer

Søvejen af Margaret Elphinstone

af d. 9. september 2010
Info
 
Sideantal

253

Udgivet

2001

ISBN

87-595-1573-2

Originaltitel

The Sea Road

 

“Søvejen” er en storslået fortælling om vikingernes opdagelse af Amerika (Vinland) set gennem en ung kvindes øjne. Hovedpersonen Gudrid vokser op på Island omkring år 1000, hvor landet er præget af fejder samt optaget af den nye religion, kristendommen. Ikke alle er dog begejstrede for at lægge de gamle nordiske guder på hylden, men Gudrid tager kristendommen til sig. Hendes liv former sig på dramatisk liv, hvilket hun fortæller til en islandsk munk på en rejse til Rom i de sidste år af hendes liv. Munken skriver Gudrids livshistorie ned, og må gang på gang undres over de ting hun har oplevet. Rejsen til Vinland, som dengang ansås for at være en rejse uden for verden, topper klart hendes oplevelser, men også hendes familie- og dagligliv siger en masse om datidens levemåde.

“Søvejen” er en rigtig spændende historisk roman om en turbulent tid i Norden. Vikingerne sejler rundt i Verden, og Erik den Røde bosætter sig som den første på Grønland. Hans søn Leif finder vejen til Amerika, et stort land som anses for tomt. Men de bliver hurtigt klogere.
Bogen er skøn læsestof og historisk berigende på samme tid, herligt!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter