0 kommentarer

Søde Sally Sukkertop og andre ækle æventyr V

af d. 30. august 2017
Info
 
Sideantal

46

Udgivet

2000

ISBN

87-7394-651-6

 

Igennem de fire foregående bind er Bedstemor Bob blevet sprunget i luften utallige gange, vanvidsdigteren Kidde har ingen stopknap, men i stedet for at gentage joken, smider han et benspænd for sig selv: Nu forsøger Sally at gå på afvænning. Hun øver sig i at udholde ordet som hun ikke kan tåle at høre (Rødhætte), og drager ud i verden, hvor hun slår sig ned i byen Hætterød og møder doktor Vendtbag, en skiltemaler vis kreative gadeskilte bærer navne som Gadehoved, Vejside og Dambrand. Denne lille anekdote er fint eksempel på Kiddes konstante evne til fornyelse. Derfor bliver indslagene med Sally og Bedstemor faktisk bedre, jo længere vi kommer i serien.

Ellers byder bind V på alt hvad vi kunne vente. ‘Drengen som ikke kunne blive bange’ er her tituleret ‘Hans Høvl, som ikke kunne blive bange’, og han driver dælme også en vild tilværelse ham Hans Høvl. Som 14-årig kører han dødsdrom i dagligstuen, og lederen af den efterskole hvor Hans går, vil give ham en ordentlig forskrækkelse. Men alt i den retning mislykkes, selv Døden  ham selv kan ikke udrette noget.

Titlen ‘Karl Klat, Karl Klat og Hans Klods’ afslører sit opgav, hvor tre brødre, to med samme navn, konkurrerer om prinsessen. Yngste bror, anarkisten Hans Klods er dog de andre langt overlegen med sin altdominerende nonchalance.

Jep, det er det glade vanvid, og er du med på den, så er det fandenfiseme for godt.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter