0 kommentarer

Snemanden af Jo Nesbø

af d. 24. maj 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

460

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7053-093-4

Originaltitel

Snømannen

 

En mor kommer hjem og ser en flot snemand pryde forhaven, hvorfor hun roser sin søn og mand, da hun træder ind ad døren. Uforstående svarer de hende, at de ikke har lavet nogen snemand. Da sønnen Jonas herefter træder hen til vinduet, møder hans blik en snemand, der stirrer på ham med sine sorte øjne.

Politimanden Harry Hole genkender en række fællestræk ved nogle nye og gamle kriminalsager, hvor kvinder er forsvundet samme dag, som den første sne er faldet. I takt med at politiet graver dybere ned i sagerne, begynder et uhyggeligt billede at tegne sig af en mystisk seriemorder, som får tilnavnet Snemanden.

En utrolig intens og spændende krimi. Ind imellem politiets efterforskning og jagt på gerningsmanden hører man om morderens ofre og den ret barbariske måde de kommer fra verden på. Politiet arbejder under et konstant kapløb med tiden, uvidende om hvem det næste offer er.

Uhyggelig og uhyggelig spændende. Hvis man har sarte nerver, så vil jeg anbefale at lade bogen ligge, om ikke andet så indtil en lys og varm sommerdag. For nerverne skal lige komme sig inden man igen må stå ansigt til ansigt med en snemand. Jeg elsker krimier og kan hermed føje endnu en forfatter til listen over favoritter. Nesbø forstår virkelig at skabe stemninger så det fremkalder kuldegysninger ned langs rygraden.

Dette er den syvende roman om vicekommissæren Harry Hole. Tidligere udkommet er: “Flagermusmanden”, “Kakerlakkerne”, “Rødhals”, “Sorgenfri”, “Marekors” og “Frelseren”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter