0 kommentarer

Snedronningen af Michael Cunningham

af d. 30. april 2015
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

253

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-16300-1

Originaltitel

The snow queen

Udgave

1.udgave

 

Michael Cunningham skriver virkelig fine sætninger. Hans sprog er smukt og han bruger det til at afsøge menneskenes sind i sine romaner. Der er ikke en finger at sætte på sproget i “Snedronningen”, som kører med flere fortællerstemmer hvor Tyler og hans lillebror Barrett er de bærende fortællere. Det dejlige sprog opvejer bare ikke, at jeg aldrig kommer under huden på nogen af dem.

Barrett er det kloge vidunderbarn der aldrig rigtig har fundet sin plads i livet. I begyndelsen af bogen er han lige blevet droppet af sin kæreste – per sms. Barrett arbejder i en fashionabel genbrugsbutik, der sælger brugte T-shirts og jeans fra 80erne til horrible priser, alt imens han tænker store eksistentielle tanker for sig selv. Han har et værelse hos broderen og svigerinden Beth, som ligger kræftsyg i soveværelset og langsomt driver væk fra de levendes verden og ind i søvnen.

Det Michael Cunningham gør så fantastisk i “Når mørket bryder frem” fra 2010 er at få læseren helt ind under huden på sin hovedperson og det sker ikke rigtigt i “Snedronningen”. Jeg får aldrig rigtig føling med karaktererne. Jeg forstår de er i krise, Cunningham beskriver f.eks. Tylers smerte når han skriver på en bryllupssang til sin dødssyge og kommende hustru. Tyler føler, han burde kunne gøre det bedre og gentager samme sætning for sig selv igen og igen i håb om at den pludselig er magisk. Men jeg er ligeglad med Tyler. Selv det at hans hustru visner hen i værelset ved siden af får mig ikke, og jeg ved at Cunningham kan beskrive tabet af et elsket menneske så man krummer sig sammen, for det gør han i “Timerne” fra 1998.

Måske er det svært at tage fortællerne alvorligt, fordi de ikke tager sig selv alvorligt. Eller det gør de på den der navlepillende måde. De lyver for sig selv og hinanden, og selv med en kræftsyg kvinde i lejligheden virker det hele som en overfladisk omgang.

Hvis du skal læse noget af Michael Cunningham så læs ‘Timerne’ og ‘Når mørket bryder frem’.

To stjerner herfra for sproget.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter