0 kommentarer

Smukke fejltagelser af Peter Laugesen og Jóanes Nielsen

af d. 18. marts 2015
Info
 
Sideantal

60

Udgivet

2011

ISBN

978-87-92286-41-3

 

“Smukke fejltagelser” er titlen på en digtsamling, der er udkommet for nyligt.

Digtsamlingens forfattere, danske Peter Laugesen og færøske Jóanes Nielsen, har ikke desto mindre valgt at forfatte en digtsamling, hvor de skriver om visse fejltagelser de selv har begået, som har vist sig at være smukke fejltagelser og ikke kun dårlige oplevelser, som man normalt kan ærgre sig over i rigtig lang tid.

Forfatterne skriver om vildfarne stjerner, monstre fra fortiden, der spøger ind i nutiden og anarkiets lange vinter.

De fleste af digtene er skrevet på dansk, men der sniger sig også enkelte digte ind på færøsk, hvilket undertegnede anmelder så ikke fik en fløjtende fis ud af, men fred være med det.

Det står mig faktisk ikke helt klart hvorfor det har været så magtpåliggende at lade enkelte af digtene fremstå på et sprog som de færreste danskere forstår, men der sidder sikkert en forlægger et sted, der har tænkt nogle kloge tanker om det.

Mange af digtene i samlingen er ganske fine og indeholder gode beskrivelser og overvejelser af de tanker og følelser, der løber gennem mennesket når man oplever hændelser, der er ubehagelige eller rystende.

Der er dog også digte, der fremstår sprogligt rodede, hvilket medfører, at man ikke får det helt store udbytte af digtene.

Digtene på færøsk fik jeg som sagt intet ud af og forstod ganske enkelt ikke hensigten med at lade dem stå på færøsk. Det var ganske enkelt spild af papir og plads, men papir er jo som bekendt taknemmeligt.

Jeg lander på 3 stjerner for “Smukke fejltagelser”. Bogen består af både skidt og kanel, og derfor lander jeg på en middel vurdering for en udmærket læseoplevelse, der dog ikke sætter varige spor i læserens hukommelse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter