0 kommentarer

SMS Digte af Bjarne Kim Pedersen

af d. 20. juni 2007
Info
 
Sideantal

134

Udgivet

2007

ISBN

978-87-89929-78-1

 

Japansk digt stil kombineret med moderne SMS. Det er lige, hvad Bjarne Kim Pedersen har gjort i ”SMS Digte”. Små korte digte i den bundne stil. 3 linjer med 5 – 7 – 5 stavelser. Det er en bog fyldt med poetiske ord, skrevet i et sprog, som går lige ind, og på samme tid rusker lidt op i de unges hverdag, både hvad angår gode og mindre gode ting omkring det at være ung i vores samfund lige nu.

Bjarne Kim Pedersen er en rigtig god digter. Nu er jeg nået over den alder, hvor jeg selv har ansvaret for unge, men mine børnebørn har haft megen glæde af at læse de små digte:

mobbe sms
ord der bliver stående
langt forbi vreden

Det er et guldkorn af et digt. Så enkelt og alligevel så sigende.
Hvis det her blev præsenteret for alle store børn, kunne de måske få et godt forhold til digte og måske kunne de også tænke lidt over, hvordan de er mod hinanden.

små drenge sniffer
sig høje i gazstanken
hjerner fordufter

Nu læste jeg et interview med forfatteren i Fyens Stiftstidende. Han var i en årrække leder af en klub fyldt med unge mennesker, og det er vist den erfaring han bruger nu, hvor han er fuldtids forfatter.
“Hans lilla T-shirt er stoppet ned i de lyseblå cowboybukser, og han har bare tæer. Hans fuldskæg er gråt, og under de buskede øjenbryn smiler et par blå øjne fulde af livserfaring til mig.
Bjarne Kim Pedersen mener ikke, at digte får særlig meget opmærksomhed, og han tror, det skyldes, at folk forbinder dem med de uforståelige tekster, man analyserede i skolen.
– Digte er så meget andet end det. Jeg har også opfattelsen af, at flere og flere unge læser digte, og derfor tror jeg, at digte vil få et comeback.”

måneskyggerne
når vi står sammen og et
stjerneskud lyser

Sådan er det jo at være ung og se på stjerner, det er oplevelsen, som er fanget her og givet videre.
Lige som ønsket, når man ser et stjerneskud. Måske mest for piger, eller er drengene her blevet lige; måske kan de bedre være med her.

rapperens rytme
styrer monotont, de rå
ord giver mening

Tegningerne er af Stig Kristensen, der lige har vundet DR’s tegneseriekonkurrence. Han tegner rigtig godt og på en måde, så de sort/hvide tegninger supplerer ordene.

Prøv at få jeres lærer til at købe bogen og læs den i klassen. Både som smuk lyrik; men også som ord, der får en til at tænke.

I kan se prøver på www.lifli.dk. Her kan I også hente et par sider digte.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter