0 kommentarer

Smil, din klovn! af Gyda Hansen

af d. 21. januar 2015
Info
 
Sideantal

201

Udgivet

2002

ISBN

87-595-1818-9

 

“Alle andre kan drikke, hvorfor ikke mig? Det er hamrende uretfærdigt.”

En drankers lod i livet.

Gyda kommer fra et hjem med masser af druk og skænderier. Familiefesterne endte tit og ofte med slagsmål og folk der tog hjem i vrede.

Hun har kastet sig fra mand til mand i jagten på den endegyldige kærlighed men opdager først sent i sit liv at hun i virkeligheden ender op med de typer der mangler en ekstra mor til at tage sig af dem.

Hun har fået flere aborter, har dog ét barn, nogen har hun endda foretaget selv. Hun følte afgrunden da hun blev skilt og datteren ikke kom med hende og drukken tog til.

I perioder var hun tørlagt og når så der var et nyt problem så drak hun forfra om igen…

Først da hun får den rigtige hjælp og kommer ud af sine gamle vaner og tankegange begynder hun at turde se livet og sig selv og sine tidligere handlinger i øjnene. Hun begynder at forstå at der er en årsag til hun drikker og at hun reelt er syg. Hun er arveligt belastet og skal hun gøre sig håb om en ædru fremtid skal hun hver dag vågne og beslutte sig for at lige meget hvad så skal hun ikke drikke i dag.

Gyda er en mange af os kender fra revyer og sketches. Hun havde potentiale til mere men drukken ødelagde det meste for hende. Hun har været så fuld på scenen at hun er blevet sendt hjem gentagne gange.

Gyda døde i 2010 som en ældre dame der dog nåede at få en del ædru år og fik en taknemmelighed for livet til sidst.

Bogen er velskrevet og lidt spøjs, fordi den er skrevet på en anderledes måde, sådan lidt dagbogsagtigt hen over hele hendes liv.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter