0 kommentarer

Små udsving af Miriam Toews

af d. 28. oktober 2013
Info
 
Sideantal

212

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7973-509-5

Originaltitel

Swing low

 

Mød Mel Toews. En mand, der set udefra var en ganske velfungerende mand, der levede det meste af sit liv i byen Steinbach i Canada: han var en vellidt skolelærer, havde en sød kone der elskede ham og to døtre, der klarede sig godt i skolen.

Mel Toews var også en meget religiøs mand, der foretrak at leve et stilfærdigt liv, hvor han fulgte Biblens bud. Derudover var han psykisk syg – en paranoid mand, der hørte stemmer og i sine unge dage fik lægens ord for, at han vanskeligt ville kunne føre et almindeligt liv.

Mel Toews var en stædig mand, der modbeviste lægen. “Swing Low” er en biografi om Mel Toews og hans liv – skrevet af hans datter, den canadiske forfatter Miriam Toews. Trods det, at bogen er skrevet af hans datter har forfatteren valgt at skrive bogen som om det var faderen, der talte.

Bogen er en stilfærdig fortælling om Mel´s ungdom, om studietiden, om da han mødte sin kone, om glæden ved at blive far, om det at håndtere et par teenagedøtre, der ikke kan se humoren i, at leve efter strenge, religiøse regler – og om at leve med en alvorlig sygdom hængende over hovedet. En sygdom der ikke kun påvirker Mel selv, men hele familien.

På mange måder er “Swing Low” en god bog. Bogen giver fint indblik i hvordan psykisk sygdom kan påvirke en hel familie, men det er også fortællingen om hvordan det påvirker forældre når voksne børn fravælger alle de værdier, som man lægger vægt på.

Man kan godt beskrive bogen som en datters kærlighedserklæring til sin far, men også som en bog, der tager fat på tabubelagte emner som psykisk sygdom uden at bogen bliver tung eller ynkelig. Vil man lære mere om menneskets psyke bør man absolut kaste sig over “Swing Low”, der både er velskrevet og overbevisende.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter