0 kommentarer

Små titaner af Nescio

af d. 1. november 2018
Info
 
Forfatter
Omslag
Sideantal

190

Udgivet

2018

ISBN

978 87 7151 333 2

Originaltitel

De Uitvrete, Titaantjes, Dichtervertje, Mene Tekel - oversat af Miriam Boolsen

Udgave

1. udgave

 

Nescio kaldte han sig. Det er latin og betyder ”jeg ved det ikke”. Nomen nescio (forkortes NN) betyder: ”Jeg kender ikke navnet” eller ”ukendt navn”. Jan Hendrik Frederick Grönloh (1882-1961) ønskede ikke at lægge navn til sine lejlighedsvise skriblerier. Ikke fordi han ikke var stolt af dem, men fordi han var bange for, at de kunne skade hans karriere i et handelskompagni.

Tiderne var andre dengang i starten af 1900-tallet. Forfattere og kunstnere tilhørte én kaste i befolkningen, borgerdyr som Nescio en anden. Og som det fremgår af de ni noveller i samlingen ”Små titaner”, solidariserede Nescio sig med de små, de forhutlede og de kreative i Amsterdams klassedelte samfund.

Eftertiden har taget Nescio til sig, og han regnes i dag som én af Hollands vigtigste prosaister. Det er ikke uden grund, at det lille kvalitetsforlag Jensen & Dalgaard vover det ene øje med denne første danske oversættelse.

Den første fortælling, ”Snylteren”, er lårklaskende morsom. Her introduceres vi for noget af det brogede persongalleri, der går igen i flere af novellerne: Skriverkarlen og jeg-personen Koekebakker, den sjælfulde maler Bavink og den mere borgerlige Hoyer. Samt altså Japi, snylteren. En fyr, som uden blusel spiser en anden mands sidste pølse, ryger hans dyrebare cigarer og snupper hans jakke, når han skal hjem i regnvejr.

Et dumt svin? Overhovedet ikke. Nescio skildrer Japi som en mand med et andet livsindhold end os andre. Ikke umoralsk, snarere amoralsk. Japi synes, det er spild af sit dyrebare liv at sidde på et kontor og rode med tørre papirer. Han vil hellere bruge tiden på at betragte havet, solnedgangen, andre mennesker. Og ja, konsekvensen er jo så, at man må låne sig frem hos lønslaverne for at få mad i munden og tøj i kroppen.

Det fine er, at Nescio via sit alter ego Koekebakker og ikke mindst maleren Bavink giver udtryk for, at der skal være plads til den slags mennesker. Vi andre må være rummelige og lade os inspirere af de anderledes tænkende, også selv om de er p…irriterende.

I novellen ”Små titaner” møder vi Koekebakker og Bavinks andre venner fra drengeårene. Seks knægte uden en klink på lommen, men med hovederne snurrende af drømme om en gylden fremtid befriet for borgerskabets kedsommelige normer. Man genkender idealerne fra sine egne ungdomsår, så fint tegnet op her, og undrer sig over, at en gryende generation i Holland for 100 år siden gik rundt med præcis de samme tanker. Og at også de lod sig korrumpere af materialismens lokketoner.

”Små titaner” er momentvis vældigt underholdende, mens visse af teksterne i højere grad virker som skitser til historier; velskrevne, javel, men ikke så pokkers vedkommende eller sammenhængende.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter