0 kommentarer

Små skred af Kristian Himmelstrup

af d. 27. juli 2016
Info
 
Sideantal

149

Udgivet

2016

ISBN

9788799798087

Udgave

1 udgave. 1 oplag

 

Små skred er en lille let læselig samling på 30 sammenhængende noveller. De tager udgangspunkt i den glidebane af små handlinger, der bringer os mennesker langsomt ud over kant, fra at ville det gode til at blive egoistisk afstumpet og ondskabsfulde. En ændring der sker, så vi ikke selv mærker det, men pludselig agerer vi på en ikke særlig hensigtsmæssig måde. Det kunne være hvem som helst, der er portrætteret i de hændelser, novellerne beskriver. I nogle af novellerne er det antydningens kunst, der er det bærende, for faktisk ved vi ikke, hvad der sker, men kan kun gisne om forløbet. “Rævemanden”,er et elegant eksempel på en mand, der bliver stemplet i lokalsamfundet for en handling, vi faktisk ikke ved, om han har udført, men her kommer tvivlen ikke den sigtede til gode. Til gengæld er der slet ingen tvivl om, hvad der sker i ” Og gøgen skal kukke”, men her er det optakten, der er essensen og som gør, at en barok handling på sikker vis virker helt naturlig.
Jeg synes,at Kristian Himmelstrup har kælet for de små tekster, og har skabt en lille perle som appellerer meget til min læselyst.
Kristian Himmelstrup (1971) debuterede i 2004 med romanen Dinosaurens sidste tango. Har derudover udgivet flere romaner og fagbøger om litteratur og kultur. Små skred er hans debut inden for novelle, jeg ser dog gerne, at der kommer flere, hvis de holder standarden, da de også lever videre i min hjerne efter endt læsning, hvilket for mig kendetegner god litteratur.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter