0 kommentarer

Slidte smil af Maria Møller Bøttiger

af d. 17. september 2018
Info
 
Sideantal

249

Udgivet

2018

ISBN

978-87-93628-24-3

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

En ganske fornuftig og interessant ungdomsbog. Om det at have en mor der er psykisk syg, alkoholiker og som ikke magter at tage sig af sin datter. En bog der desværre vil være nem at genkende sig selv i, hvis man som ung har oplevet svigt, men også hvis man har fået hjælp af de rette voksne bagefter.

I denne bog møder vi Nana. Hun kommer på efterskole og selv om hun er lige ved at ødelægge dette for sig selv, lykkes det hende at skabe sig et stabilt år med venskaber, kærester og gode oplevelser. Hun finder stille og roligt ud af at det at være ung ikke kun indebærer, at man til tider er usikker på sig selv men også indebærer, at når man får mere ansvar bliver livet faktisk både nemmere og sjovere at leve.

Nana får virkelig gjort noget ud af sit potentiale som sanger og blandet andet den tour, hendes hold på efterskolen kommer på, er en stor oplevelse. At hun forelsker sig i Kasper gør det hele lidt mere interessant, og da han ovenikøbet oplever hvor slemt det står til med hendes mor, finder hun ud af at det kan være helt ok at vise andre, hvad man kommer fra.

Vi er også med på studietur til Tyskland og får et godt indblik i hvordan man egentlig bare helst vil have det sjovt og være så sorgløs som mulig som ung.

Der er meget optimisme i bogen, i historien i det hele taget. Man møder den her unge pige som kommer fra et ustabilt miljø, men som takket være venner og gode vejledere/lærere alligevel kan formå at få skabt sig et godt liv. Med håb og drømme for fremtiden. Det er en rigtig god bog.

Bogen vil egne sig godt til både unge og voksne og især hvis man ønsker et indblik i efterskole livet, kan den være spændende. Også selv om det bliver beskrevet lidt for rosenrødt at være på en efterskole, men det er jo selvfølgelig basen i bogen, at det er skolen som er med til at gøre at hovedpersonen kommer videre i livet.

Helt sikkert en bog der kan anbefales!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter