0 kommentarer

Sleepers af Lorenzo Carcaterra

af d. 9. november 2006
Info
 
Sideantal

317

Udgivet

1996

ISBN

0-09-962871-6

Originaltitel

Sleepers

Udgave

2.udgave

 

I 1960’erne vokser fire drenge op i et af de skrappeste kvarterer; Hell’s Kitchen, New York. John, Tommy, Michael og Lorenzo. Hell’s Kitchen var dengang et restriktivt område. Forbrydelser var en del af den hverdag der fik livet til at køre rundt for de mere eller mindre småkriminelle, der boede i kvarteret og det var sikkert for kvarterets børn at rende rundt. Alle passede på hinanden og forbryderen var snarere den lokale benefactor end en man så ilde til.

Opvokset i et hårdt kvarter, vænner drengene sig hurtigt til at finde på drengestreger. Om det var at drille de lokale nonner, bytte om på møblerne i to lejligheder eller stjæle tegneserier fra tid til anden fra butikker udefra Hell’s Kitchen, så var det altid uden at skade nogen alvorligt. En dag går en drengestreg over gevind og John, Tommy, Michael og Lorenzo sendes på drengehjem. En såkaldt opdragelsesanstalt for utilpassede drenge. Stedet hed Wilkinsons. På denne anstalt forvandles drenge til mænd. Ikke fordi de skifter mening om deres liv på grund af blid resocialisering – men fordi de værste uhyrer på anstalten ikke er de indsatte. Det er vagterne. Og da drengene endelig slipper ud er de ødelagte for livet med et brændende ønske om hævn.

Dette er en hård historie, som bliver mere skrækkelig af at den er autentisk. Den er godt skrevet og man sluger den i store bidder, med et par slurke forfærdelse og sorg ved siden af. For det er ikke alle der lever lykkeligt til deres dages ende i den her bog.

I 1996 blev den filmatiseret med blandt andet Brad Pitt og Robert de Niro og tilhører en af klassikerne.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter