0 kommentarer

Slaven af Hans Kirk

af d. 20. februar 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

174

Udgivet

1948

ISBN

87-01-90182-6

 

Hans Kirks roman “Slaven” handler om spaniernes ødelæggelse og undertrykkelse af et lands befolkning. Romanen foregår i 1500-tallet. Det “gode” skib San Salvatore lægger fra kaj et sted i Mexico, tungt lastet med guld og grusomhed. Det skal ud på en lang og farefuld rejse og skibet bliver velsignet inden afrejsen. De rejsende og besætningen afspejler tidens hierarki.

Et broget galleri af menneskeskæbner afspejler samfundsklasserne ombord. Via deres tanker, samtaler og handlinger afdækker Hans Kirk tidens tankegange, moral og magtstrukturer.
Under dæk er den desillusionerede soldat Juan Gomez. Med guld i sit pengebælte håber han på et fredeligt liv hjemme i Spanien. Juan møder Don Pablo Avarano som hutler sig gennem livet, han kræver en ting af sig selv: intellektuel redelighed: “når jeg ser en kat, ønsker jeg at kalde den en kat, og ingen skal få mig til at titulere den løve”. Derfor er han blevet smidt ud af universitetet. Ærligheden har også pudset inkvisitionen på ham. Den gjorde ham til flygtning i den nye verden. Don Pablo repræsenterer 1500-tallets europæiske humanisme med dens krav om intellektuel åbenhed og nøgternhed – en humanisme, som også er under stærkt pres i dagens Danmark.

Dona Inez holder hof under solsejlet. Her fordriver de fornemme passagerer kedsomheden med vin og sladder, mens de retfærdiggør undertrykkelsen af den nye verden og dens befolkning. Dona Inez fatter erotisk interesse for sin nyerhvervede smukke og frihedselskende slave, der ikke giver efter for hendes luner. Selv ikke inkvisitoren Don Jesus, som er en legendarisk udøver af tortur i Guds navn, kan stille noget op. Et mord på en Don Luis, som selv har udført et bestialsk drab på et spædbarn, gør slaven til den mistænkte. Imens sejler skibet sin skæbne i møde.

Romanen viser den europæiske civilisations magtstrukturer. De der ikke kan finde sig i dens hierakier, går til grunde. Magtens redskaber er dels feudalismens og overklassens rå magt, dels den fortolkning, kirken havde af kristendommen, som er blevet brugt til ufattelige grusomheder og undertrykkelse i historien.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter