0 kommentarer

Slaget i Caïssa – 3 – Skatmat af Kenneth Bøgh Andersen

af d. 8. april 2005
Info
 
Sideantal

380

Udgivet

2001

ISBN

87-14-19920-3

 

Et pletskud fra den danske forfatter Kenneth Bøgh Andersen. Og endnu en fantasybog! ”Slaget i Caïssa” er en samlet udgave af de tre bøger ”Åbningen”, ”Tågemandens død” og ”Skakmat”.

Frode er syg, faktisk så syg, at lægerne har sagt, at han vil dø inden for kort tid. En aften opsluger en kraftig tåge hans værelse og fører ham til en anden verden, nemlig Caïssa. Her får han sine kræfter tilbage, og han skal deltage i et slag mellem de gode og onde. Mellem Gud og Djævelen! Mellem Himmel og Helvede!

Handlingen er simpelthen genial. Landet Caïssa forestiller på mange måder et skakbræt. Frode er en af brikkerne på det hvide hold, og han kæmper mod de onde, frygtelige skabninger, altså sort. Men bestemmer Frode selv, hvad han gør eller er han bare en brik i et spil, som bliver spillet? Her kommer prologerne og epilogerne ind i billedet. De er beskrevet fantastisk flot, og man får masser af billeder ind på nethinden.

Kenneth Bøgh Andersen skriver med meget korte sætninger, og det virker fabelagtigt godt. Man lever sig hurtigt ind i historien, som indeholder mange ting, man kan tænke over. Alt i alt: bedste danske fantasybog!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter