0 kommentarer

Skyggernes hus af Bjarne Reuter

af d. 8. maj 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

205

Udgivet

2007

ISBN

978-87-02-05507-8

 

Huset “Pemba” blev i sin tid bygget af nogle mennesker der var flyttet til Zanzibar for at tjene penge på handel med krydderier. Da de havde levet der i en årrække ville de hjem til Danmark, og fik derfor bygget huset, som ligger ugenert, ligefrem øde, og med udsigt over vandet.
I 1934 stævnede de ud fra Zanzibars havn med skibet “Pemba”. Besætningen talte i alt 13 mand fordelt på 8 mænd og 5 kvinder. Undervejs forliste skibet imidlertid og alle ombord omkom.

I fortællingen har huset stået tomt i 70 år, da klassen ankommer på deres lejrskoletur.

Skoleklassen fra Mozart-skolen består af 11 elever der alle er ekstremt godt begavet musikalsk, foruden klassen er der 2 lærere til at holde styr på tropperne. Den ene af lærerne – en næsten tørlagt alkoholiker – ankommer til huset dagen før klassen, og de ting hun oplever, kan man enten tilskrive hendes mentale tilstand eller huset. Men man er selvfølgelig ikke i tvivl om at noget er galt.

Huset “Pemba” er ikke en normal hytte. I stuen står masten fra skibet der gik ned, ligesom der rundt omkring findes mange ting som er blevet bjærget efter forliset. Der findes en dagbog ført på skibet, og nede i kælderes er ejerens grav, og en slags sluse der fører ud til havet.
Om natten kan man høre noget der minder om et sejl der blafrer, og så er der også lige det med kuglepennen som ruller hen af gulvet, selvom det ikke umiddelbart synes at bevæge sig.

Da det er en gyser vil jeg ikke røbe for meget af handlingen, men jeg kan dog sige så meget at klassens elever og de to lærere giver tallet 13, og de fordeler sig kønsmæssigt med 8 mænd/drenge og 5 kvinder/piger. Præcis samme antal og fordeling som besætningen fra det forliste skib.

Skoleklassen kender intet til historien om huset “Pemba” men de har i øvrigt også nok at se til med deres egen historie som binder dem uløseligt sammen. Uden at røbe for meget kan jeg fortælle, at klassen i mange år har haft et ordsprog, som de har for vane at sige i kor. De udtaler det på latinsk, men her kommer det på dansk:

Himmel, men ikke sind,
skifter de,
der sejler over
havet

I 1992 skrev Bjarne Reuter ungdomsromanen: “7.a” som var en lille gyser om en skoleklasses lejrskoletur til huset “Pemba”, der havde stået tomt i 70 år.
“Skyggerne hus” bygger delvist på “7.a”, men dramaturgien og handlingsgangen er ny og derfor kalder forfatteren det for en selvstændig roman. Det er stadig en ungdomsroman, men den kan sagtens læses af voksne. Det er jo præcis det Bjarne Reuter er verdensmester i.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter